Kemien I Menneskets Tjeneste

SYRER 27 Dersom vi lægger en lille Strimmel Magnium i Eddike, ser vi, at der sker en langsom Luftudvikling. Vil vi nærmere undersøge den udviklede Luftart, kan vi opsamle den i et Prøveglas (Fig. 41). Prøveglasset fyldes med Eddike, lukkes med en Finger, vendes om og stilles i et større Glas med Eddike, hvorefter Fingeren tages bort. Et lille Stykke Magnium skydes op i Prøveglasset; vi ser, det stiger helt op, og efter- haanden fyldes Glasset med Luft, som fortrænger Eddiken. Naar Prøveglasset er helt fyldt med Luft, løftes det lige op, og en brændende Tændstik føres hen til Mundingen. Luftarten antændes med et svagt Smæld og brænder med en meget svag Flamme; den udviklede Luftart er Brint. "7- —-? Vi hælder lidt Eddike i et Prøveglas og tilsætter draabevis en Opløsning af Soda, indtil det ikke mere bruser ved Omryst- I ning; derpaa tilsætter vi et Par Draaber Eddike igen, og hvis det nu bruser, tilsættes der atter nogle Draaber Soda, indtil det ikke 1 - . mere bruser. Vi tildrypper nu nogle Draaber af en Opløsning af Fig 41 Jernklorid, som er gulligt; Eddikeopløsningen farves mørkerød, og naar den koges et Øjeblik, fremkommer der et rødbrunt Bundfald. Forsøgene har vist os, at Eddike har forskellige kemiske Virkninger: Den farver Lakmus rødt, giver Brint med Magnium og Kultveilte med Soda; endelig giver Eddike (efter Tilsætning af Soda) med Jernklorid en mørkerød Opløsning, der ved Kogning udskiller et rødbrunt Bundfald. Eddike er en Opløsning af Eddikesyre i Vand. Eddikesyrens Sammen- sætning kan vi faa Kendskab til ved at anstille et Forsøg. I Jernretorten R (Fig. 24) har vi en Blanding af Natriumhydroxyd og læsket Kalk; denne Blanding er gennemfugtet med Eddikesyre. Naar vi opheder Retorten, fyldes Flasken med en Luftart, Metan. I Retorten bliver der en fast hvid Masse tilbage; vi lægger lidt af denne i et Prøveglas og hælder Saltsyre paa, og der udvikles da Kultveilte. Ved Forsøg kan vi let paavise, at hverken Na- triumhydroxyd eller læsket Kalk giver Kultveilte med Saltsyre. Kul- tveilten maa da være kommen fra Eddikesyren. Flasken med Metan forbinder vi nu med en Flaske med Vand (som paa Fig. 25). Slangen b sætter vi i Forbindelse med Appa- ratet Fig. 42. I U er der et vand- sugende Stof, i R er der Kobberilte og i c Kalkvand. Naar der aabnes for tt og b (Fig. 25), strømmer Metanet gennem U, hvor det befries for med-