Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK
spillede dette Stof en langt større Rolle. I Begyndelsen fik man Silketøjet
fra Indien og Persien; men allerede i den romerske Kejsertid kom der Raa-
silke til Italien, og det blev her bearbejdet videre. Endelig i det 6te Aarh.
bragte persiske Munke Æg af Silkesommerfuglen til Konstantinopel, og i
Løbet af Middelalderen bredte Silkeavlen sig til forskellige europæiske Lande.
Fig. 240. Silketraadene spoles i Japan.
(Fotografi efter Kraemer: Der Mensch u. die Erde.)
I
I
i
1
i
Den aarlige Silkeproduktion er ca. 25000 Tons; heraf producerer Kina
og Japan langt den største Del. I Europa er Italien det vigtigste Silkeland;
Italiens Silkeproduktion er mere end Halvdelen af hele Europas; derimod er
Frankrig det europæiske Land, der har størst Silkehandel og Silkeindustri.
Cellulose. Som Beklædningsstof har Cellulose en meget fremtrædende
Plads; enten vindes Cellulosen af Plantebast eller af Uldhaar, der findes i
Frøkapslerne. Det første er Tilfældet med Hør, Hamp, Jute og flere andre
Traadstoffer, medens Bomuld og Kapok er Uldhaar.
Bomuld er Nutidens vigtigste Traadstof. Af Bomuldsplanten dyrkes