Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK spillede dette Stof en langt større Rolle. I Begyndelsen fik man Silketøjet fra Indien og Persien; men allerede i den romerske Kejsertid kom der Raa- silke til Italien, og det blev her bearbejdet videre. Endelig i det 6te Aarh. bragte persiske Munke Æg af Silkesommerfuglen til Konstantinopel, og i Løbet af Middelalderen bredte Silkeavlen sig til forskellige europæiske Lande. Fig. 240. Silketraadene spoles i Japan. (Fotografi efter Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) I I i 1 i Den aarlige Silkeproduktion er ca. 25000 Tons; heraf producerer Kina og Japan langt den største Del. I Europa er Italien det vigtigste Silkeland; Italiens Silkeproduktion er mere end Halvdelen af hele Europas; derimod er Frankrig det europæiske Land, der har størst Silkehandel og Silkeindustri. Cellulose. Som Beklædningsstof har Cellulose en meget fremtrædende Plads; enten vindes Cellulosen af Plantebast eller af Uldhaar, der findes i Frøkapslerne. Det første er Tilfældet med Hør, Hamp, Jute og flere andre Traadstoffer, medens Bomuld og Kapok er Uldhaar. Bomuld er Nutidens vigtigste Traadstof. Af Bomuldsplanten dyrkes