Kemien I Menneskets Tjeneste

332 ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK Klude ikke føres med. I dette Øjemed er der i den anden Side af Hollæn- deren anbragt en Tromle, hvis Overflade er forsynet med fine Huller, hvor- igennem Vandet nok kan løbe ind, medens Kludetrævlerne ikke kan gaa med; ved en særlig Indretning i Tromlen føres Vandet bort gennem en Led- ning. Naar Kludene er sønderdelte og helt rensede, bleges de med Klorkalk. Derefter vadskes det overskydende Klor bort, og Kludetrævlene anbringes atter i en Hollænder, som har finere Knive end den første; her sønderdeles de videre, indtil man har faaet en grødet Masse, hvis enkelte Fibre ikke mere kan skelnes med blotte Øjne. Hvis det ikke er lykkedes ved Bleg- ningen at faa en helt hvid Papirmasse, kan man ved Tilsætning af et blaat Farvestof forandre den gullige Tone til hvid. Bogtrykkerkunsten og den dermed følgende højere Oplysning bevirkede, at Papirforbruget tiltog saa stærkt, at det blev umuligt at nøjes med Kludene alene til Raastof. Tænker man blot paa den uhyre Mængde Cellulose, hvert Menneske forbruger i Form af Aviser eller Tidsskrifter, indser man let, at den langt maa overstige den Cellulosemængde, det samme Menneske bruger i Form af Linned. Det gjaldt derfor om at holde paa Kludene, og allerede i Slutningen af det 18de Aarh. gik man i flere Lande over til at lægge en Udførselstold paa Linnedklude, for at de ikke skulde gaa ud af Landet. Paa denne Maade kunde en Stat ganske vist opnaa, at Landets Børn beholdt deres egne Klude, men Toldloven kunde ikke raade Bod paa det Misforhold, der opstod mellem Produktionen af Klude og Efterspørgslen efter disse til Papir. Man maatte derfor behandle Sagen paa en mere fornuftig Maade, idet man søgte at finde andre Udveje til at skaffe sig det fornødne Raastof. Klu- dene er jo til syvende og sidst Cellulose, og celluloseholdige Stoffer er der nok af. Nu gjaldt det blot om at finde et Raamateriale, hvoraf der kunde fremstilles en Cellulose, som egnede sig til Papirfabrikationen. Det sidste Aarhundredes Kemi har løst denne Opgave, ligesom den har løst saa mange andre, og i Nutiden findes der mange Papirfabrikker, som slet ikke anven- der Klude, men helt andre Raastoffer. Ganske vist giver Linnedkludene, som vi før har sagt, det bedste Papir, men af andre Stoffer kan man dog ogsaa fremstille særdeles godt Papir. Det Plantestof, der har faaet den største An- vendelse i Papirfabrikationen, er Træ, og da navnlig Grantræ. Det er en tysk Præst Schaffer, som først fik den Tanke, at man maatte kunne lave Papir af Træ, og Ideen skal han have faaet ved at iagt- tage, hvorledes Hvepsene dannede deres Reder af et papiragtigt Stof, hvortil Træ afgav Raaproduktet. Skøndt han fremsatte Tanken allerede 1765, blev den dog ikke ført ud i Livet førend 1840. Man begyndte da at slibe Træ sammen med Vand til en grødet Masse, som ikke var ren Cellulose, men indeholdt alle de andre Stoffer i Træet. Af denne Træmasse alene kunde man ikke fremstille Papir, men man kunde anvende den som Fyldestof og