Kemien I Menneskets Tjeneste

334 ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK nøddestore Stykker; naar det derefter koges under Tryk med Kalkiumbrint- sulfit, faar man en temmelig ren og billig lys Cellulose, der let kan bleges helt; 350 Kilogram Grantræ giver 150 kg Cellulose. I vore Dage fremstilles der en Mængde Cellulose paa denne Maade; en middelstor Fabrik kan dag- lig lave 2 Tdr. Land god Granskov om til Cellulose. Det er navnlig i Tysk- land, Norge og Finland, der findes Fabrikker for Sulfitcellulose. Fig. 246. Papirfabrikation i Japan. (Opfindelsernes Bog.) Har man faaet Papirmassen fremstillet, skal den formes, hvad der i vore Dage mest foregaar paa Maskine, men man former dog ogsaa med Haand- kraft ligesom i gamle Dage. Til haandgjort Papir bruger man en Form, som er dannet af en Messingtraadsfletning, hvis Huller er saa smaa, at Vandet kan løbe igennem, medens Cellulosefibrene bliver tilbage. Formen er for- synet med en Ramme, hvis Højde bestemmer Papirets Tykkelse. Dersom Traadene i Fletværket gaar paa langs og paa tværs, fremkommer der i Pa- piret Længde- og Tværstriber, idet der lægger sig mindre Papirmasse paa Traadene end mellem dem; hvis Nettet er meget tæt, faar Papiret en fin- kornet Overflade (,,Velinpapir“). Formene forsynes i Reglen med særlige Mærker, der er dannede af Traad; disse Mærker findes i Papiret som