Kemien I Menneskets Tjeneste

ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK 337 Svovlsyreopløsning, hvorefter det vadskes med ammoniakholdigt Vand, og Bladene spændes ud til Tørring. Den stærke Svovlsyre omdanner den yderste Del af Cellulosen til et opløseligt Stof, der atter af koldt Vand udskilles som en tæt Masse. Noget lignende foregaar, dersom man behandler Filtrerpapir med en Opløsning af Zinkklorid; naar man derefter lægger flere Blade ovenpaa hinanden, faar man tætte Plader af Vulkanfiber. Dette Stof har stor Lighed med Saalelæder og kan gøres smidigt ved Dypning i Glycerin; Vulkanfiber bruges til Pumpeklapper, Tætninger og Isoleringsmateriale. Papirindustrien begyndte med at anvende Rester af Linned, men blev ved det store Papirforbrug tvungen til at søge andet Materiale til Udvinding af Cellulose. Herved har denne Industri givet Stødet til, at ogsaa Træcellu- losen optræder i Konkurrencen med de andre Traadstoffer, idet man i Stedet for at lade en Maskine fremstille en stor bred Flade, faar den til at danne ganske smalle Papirstrimler, som i fugtig Tilstand spindes sammen til Traade; disse benyttes sammen med Bomuldstraade til at lave billige Haandklæder, Vidskestykker og Sække af. Som vi ser, har Papirfabrikationen givet Træ en meget stor teknisk Betydning; naar vi hertil lægger Betydningen af Træ- desjillationen, indser vi let, at Træet maa stige i Pris. Det er ikke blot uøkonomisk at fyre med Træ, hvor Transportforholdene tillader en anden An- vendelse af det, men det kan ogsaa snart blive uøkonomisk at bruge det til Bygningsmateriale; i de senere Aar anvender man hertil Jern i større og større Udstrækning. Kautsjuk og Guttaperka. I Naturen findes der flere Planter, som indeholder Mælkesaft; vi har saaledes her i Landet Valmue og Vortemælk, og vi har tidligere set, at man kunde udvinde Opium af Valmuesaft. Hos nogle tropiske Planter indeholder Mælkesaften mikroskopiske, smaa Kugler af Kautsjuk eller Guttaperka, der findes fordelte i denne ligesom Fedtkug- lerne i Dyrenes Mælk. Kautsjuk faar man navnlig fra Brasilien, hvor der vokser en Plante, som er beslægtet med vor hjemlige Vortemælk, og som giver den bedste Kautsjuk; denne Plante er nu plantet andre Steder i de tropiske Lande, hvor den under tilsvarende Naturforhold giver lige saa rigelig Mælkesaft som i Hjemlandet. Ogsaa Ostindien har en vigtig Kautsjukplante; det er den samme Plante, som vi dyrker i Urtepotter under Navn af Gummitræ. I Afrika har man endelig fundet forskellige Planter, hvoraf der kan udvindes Kautsjuk. I Brasilien udvinder man Mælkesaften ved at gøre Indsnit i Kaut- sjuktræets Bark; Mælkesaften strømmer da ud gennem Saarene og løber ned til Foden af Træet, hvor den opsamles (Fig. 248). Naar der er opsamlet en større Mængde Mælkesaft, dypper man en Træskovl ned i den og holder derefter Skovlen ind i en tæt Røg (Fig. 249), som bevirker, at Kautsjukken Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 22