Kemien I Menneskets Tjeneste

338 ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK stivner paa Skovlen; denne dyppes atter i Mælkesaften og føres paa ny ind i Røgen. Paa denne Maade fortsætter man, indtil der paa Skovlen har sam- let sig et tykt Lag Kautsjuk, som saa fjærnes, og man begynder forfra igen. I andre Lande hældes Mælkesaften i flade Kar, der anbringes i et Rum, Fig. 248. Mælkesaften flyder ud af Indsnit i det brasilianske Kautsjuktræ. (Fotografi efter Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) hvorigennem der føres en ’ivlig Luftstrøm, som brin- ger Mælkesaftens flygtige Bestanddele til at fordam- pe, og Kautsjukken udskil- les. Negrene i Vestafrika smører den friske Mælke- saft paa Arme, Ben og Bryst; det varer da ikke længe, førend der udskil- les et tyndt Lag Kautsjuk, som tages af og rulles sam- men. Den Kautsjuk, man har udvundet af Mælke- saften, er ikke helt ren, men indeholder endnu Har- piks, Fedt og Æggehvide- stoffer; den maa derfor først renses med varmt Vand og Soda. Ren Kautsjuk er en ke- misk Forbindelse af Kul- stof og Brint; i tynde Lag er den næsten farveløs, i tykkere Lag er den gullig. Kautsjuk er i frisk Tilstand elastisk, men bliver efter- haanden sprød; den er me- get modstandsdygtig over for kemisk Paavirkning. Vidskelæder; men efterhaanden Indtil 1820 blev Kautsjuk kun anvendt til blev den benyttet i større Udstrækning, skønt dens Anvendelse stadig blev begrænset af den uheldige Egenskab, at den blev sprød ved Brugen. Først da Englænderen Goodyear 1842 opdagede, at Kautsjuk beholdt sin ela- stiske Egenskab, naar den blev vulkaniseret, blev den til et Stof, der for Nutidens Mennesker synes uundværlig. Verdensproduktionen af Kautsjuk var 74 000 Tons i 1907; samme Aar producerede Brasilien alene over 36 000