Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
340 ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK idet man rører tynde Kautsjukplader ud i Benzin eller Benzol, hvorved man faar en Opløsning, som stryges eller valses ud paa Tøjstof i tynde Lag, saa at Opløsningsmidlet fordamper; paa lignende Maade fremstilles vand- tæt Stof. Dersom Kautsjuk optager stort Overskud af Svovl, bliver det til Ebo- nit, der er sort af Farve og haardt som Horn. Ebonit anvendes til en Mængde Brugsgenstande, f. Eks. Kamme, Knivskafter, Hørerør, Fløjter, Li- nealer, kunstigt Gebis, Syrepumper, Haner o. s. v.; i Elektroteknikken har det stor Anvendelse som Isoleringsstof. Guttaperka er en Blanding af en Kulbrinte og Iltningsprodukter af som Kautsjuk af Mælkesaften af Guttaperkaplanten, der vokser i Bagindien og paa de indiske Øer. Ved almindelig Temperatur er Guttaperka haard og kun lidet elastisk; men dersom den op- varmes til ca. 80°, bliver den blød og kan formes. Ligesom Kautsjuk har Guttaperka stor Anvendelse; ud valset til meget tynde Blade benyttes den under Navn af Guttaperkapapir ved Saarbehandling; i opløst Form denne. Den udvindes paa lignende Maade Fig. 250. (Efter Bersch.) bruges den til at gøre Tøj vandtæt. Den vigtigste Anvendelse er dog til Iso- leringsmateriale for elektriske Ledninger, da den vanskeligt paavirkes af fremmede Stoffer og er en meget slet Leder for Elektriciteten. Fig. 250 viser, hvorledes man omgiver en Ledningstraad med Guttaperka. Den bløde Guttaperka anbringes i Cylindrene E og F; ved Tryk paa Stemplerne G og H presses den ind i Røret K, hvorigennem Traaden trækkes. Farvning og Farver. Blegning og Farvning. De Traadstoffer, der findes i Naturen, hvad enten det nu er Uld, Silke, Bomuld eller Hør, har en hvidlig Farve. Helt hvide er de dog ikke; men Farven er enten svagt gullig eller graalig. Der- som man ønsker helt hvidt Stof, maa det først bleges. Man lærte meget hur- tigt at benytte Sollyset som Blegemiddel; det er jo en kendt Sag, at alle farvede Stoffer falmer hurtigt under Solens Paavirkning. Lykkedes det endda