Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
340
ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK
idet man rører tynde Kautsjukplader ud i Benzin eller Benzol, hvorved man
faar en Opløsning, som stryges eller valses ud paa Tøjstof i tynde Lag,
saa at Opløsningsmidlet fordamper; paa lignende Maade fremstilles vand-
tæt Stof.
Dersom Kautsjuk optager stort Overskud af Svovl, bliver det til Ebo-
nit, der er sort af Farve og haardt som Horn. Ebonit anvendes til en
Mængde Brugsgenstande, f. Eks. Kamme, Knivskafter, Hørerør, Fløjter, Li-
nealer, kunstigt Gebis, Syrepumper, Haner o. s. v.; i Elektroteknikken har
det stor Anvendelse som Isoleringsstof.
Guttaperka er en Blanding af en Kulbrinte og Iltningsprodukter af
som Kautsjuk af Mælkesaften af
Guttaperkaplanten, der vokser i
Bagindien og paa de indiske Øer.
Ved almindelig Temperatur er
Guttaperka haard og kun lidet
elastisk; men dersom den op-
varmes til ca. 80°, bliver den
blød og kan formes. Ligesom
Kautsjuk har Guttaperka stor
Anvendelse; ud valset til meget
tynde Blade benyttes den under
Navn af Guttaperkapapir ved
Saarbehandling; i opløst Form
denne. Den udvindes paa lignende Maade
Fig. 250.
(Efter Bersch.)
bruges den til at gøre Tøj vandtæt. Den vigtigste Anvendelse er dog til Iso-
leringsmateriale for elektriske Ledninger, da den vanskeligt paavirkes af
fremmede Stoffer og er en meget slet Leder for Elektriciteten. Fig. 250
viser, hvorledes man omgiver en Ledningstraad med Guttaperka. Den bløde
Guttaperka anbringes i Cylindrene E og F; ved Tryk paa Stemplerne G og
H presses den ind i Røret K, hvorigennem Traaden trækkes.
Farvning og Farver.
Blegning og Farvning. De Traadstoffer, der findes i Naturen, hvad
enten det nu er Uld, Silke, Bomuld eller Hør, har en hvidlig Farve. Helt
hvide er de dog ikke; men Farven er enten svagt gullig eller graalig. Der-
som man ønsker helt hvidt Stof, maa det først bleges. Man lærte meget hur-
tigt at benytte Sollyset som Blegemiddel; det er jo en kendt Sag, at alle
farvede Stoffer falmer hurtigt under Solens Paavirkning. Lykkedes det endda