Kemien I Menneskets Tjeneste

FARVNING OG FARVER 341 ikke at faa Stoffet helt hvidt, men der blev endnu lidt af den gullige Tone tilbage, kunde man tilsætte en ringe Mængde af et blaat Farvestof, idet gult og blaat i passende Blanding tilsammen giver hvidt; denne Fremgangsmaade anvendes stadig for at faa skinnende hvidt Vadsketøj. Oprindelig var det Husmoderen selv, der sammen med sine Piger frem- stillede Tøjet af Raaprodukterne. De uldne Stoffer brugte man enten med den graalige eller gullige Farve, de havde fra Naturens Haand, eller de blev farvet; derimod maatte Linnedet være hvidt, hvad man ogsaa let kunde faa det, da der altid var en Blegeplads, som var stor nok til at optage Tøjet, og man ikke havde større Hastværk, end at man kunde vente, til Solen fik be- sørget Blegningen. Ganske anderledes stillede Forholdet sig, da der opstod store Fabrikker, som tilvirkede Lærred; Fabrikkerne laa ofte nær ved hin- anden i tætbyggede Byer, og det blev umuligt at skaffe Blegepladser, der var store nok til Masseproduktionen. Man maatte da finde en anden Maade at besørge Blegningen paa, og i Klor kalk (S. 28), som blev fremstillet 1799 af Skotten Tennant, fik man et fortrinligt Blegemiddel for Linned- og Bomuldsstoffer. Naar Klorkalk virker blegende, beror det paa, at den af- giver Klor, som sønderdeler Tøjets farvede Urenheder. Klor bleger bedre og langt hurtigere end Solen; men naar det har ødelagt Farvestofferne, be- gynder det Klor, der er tilbage, at angribe selve Stoffets Fibre. Derfor maa Stoffet straks efter Blegningen vadskes godt, og til Vadskevandet maa der helst sættes et Stof, Antiklor, som forbinder sig med det frie Klor, og dermed danner uskadelige Forbindelser. Som Antiklor benyttes hyppigst Natriumtiosulfat*). Stoffer af dyrisk Oprindelse, f. Eks. Uld og Silke, taaler under ingen Omstændigheder Blegning med Klor; man bruger derfor til disse Svovlilte eller Brintoverilte (S. 218). I Stedet for Brintoverilte an- vender man ofte Natriumoverilte og Vand, der omsætter sig med hinanden til Natriumhydroxyd og Brintoverilte. Frem for Svovlilte har Brintoverilte den store Fordel, at den ikke lugter ubehageligt; derfor bruges Brintoverilte ogsaa til, naar Moden kræver det, at lave mørkt Haar om til lyst. Allerede hos de ældste Folk var der en Trang til at erstatte det hvide eller hvidlige Stof med Klæder, der havde livlige Farver; ja selv de Natur- folk, der slet ikke bruger Tøj, anvender alligevel Farverne, idet de maler deres eget Legeme for derved enten at faa et skønnere eller mere frygtind- gydende Udseende. Medens de hvide Stoffer i vore Dage har samme Pris som de farvede, var i Oldtiden de farvede Stoffer de kostbareste, og de an- vendtes derfor kun af fornemme Personer eller ved festlige Lejligheder. Traadstofferne forholder sig forskelligt over for de forskellige Farve- stoffer. Som Regel farves Uld og Silke lettere end Bomuld; men der findes *) Natriumtiosulfat bestaar af Natrium, Svovl og Ilt; det opstaar, naar Natriumsulfit koges med Svovl.