Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
342 FARVNING OG FARVER ogsaa Farvestoffer, der lettere optages af Bomuld end af Uld. Naar Ulden dyppes i Farveopløsningen, tager den Farvestoffet herfra, idet Uldfibrene lettere end Vandet optager dette; dersom Ulden ved Kogning med Vand atter afgiver Farvestof, er Farven ikke vadskeægte. Nogle Farvestoffer dan- ner endogsaa kemiske Forbindelser med Fibrene; naar man saaledes farver Uld med Fuksin og bagefter udvadsker med Spiritus, som let opløser Fig. 251. Farvning af Tøj. (Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) Fuksinet, faar man en Opløsning, der ikke indeholder Fuksin, men en ke- misk Forbindelse, der er opstaaet ved Uldens Indvirkning paa Fuksinet. Dersom Traadstoffet ikke direkte kan optage Farven, maa det først bejtses. Bejtsningen bestaar i, at der paa Traadstoffet udskilles en Metalfor- bindelse, som binder Farvestoffet. Dersom vi laver en Opløsning af det røde Farvestof Eosin i Vand og koger noget Uld en Tid heri, optager Ulden kun lidt af Farvestoffet, og det, der optages, vadskes let af igen; hvis vi derimod først tilsætter en ganske ringe Mængde af Aluminiumsulfat, optager Ulden alt Farvestoffet, og det er nu vadskeægte. Idet Aluminiumsulfatet koges med stort Overskud af Vand, sker der en kemisk Omdannelse, hvorved Vandet spalter Aluminiumsulfat til Vand og Aluminiumhydroxyd; det sidste Stof for-