Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
342 FARVNING OG FARVER
ogsaa Farvestoffer, der lettere optages af Bomuld end af Uld. Naar Ulden
dyppes i Farveopløsningen, tager den Farvestoffet herfra, idet Uldfibrene
lettere end Vandet optager dette; dersom Ulden ved Kogning med Vand
atter afgiver Farvestof, er Farven ikke vadskeægte. Nogle Farvestoffer dan-
ner endogsaa kemiske Forbindelser med Fibrene; naar man saaledes farver
Uld med Fuksin og bagefter udvadsker med Spiritus, som let opløser
Fig. 251. Farvning af Tøj.
(Kraemer: Der Mensch u. die Erde.)
Fuksinet, faar man en Opløsning, der ikke indeholder Fuksin, men en ke-
misk Forbindelse, der er opstaaet ved Uldens Indvirkning paa Fuksinet.
Dersom Traadstoffet ikke direkte kan optage Farven, maa det først
bejtses. Bejtsningen bestaar i, at der paa Traadstoffet udskilles en Metalfor-
bindelse, som binder Farvestoffet. Dersom vi laver en Opløsning af det røde
Farvestof Eosin i Vand og koger noget Uld en Tid heri, optager Ulden kun
lidt af Farvestoffet, og det, der optages, vadskes let af igen; hvis vi derimod
først tilsætter en ganske ringe Mængde af Aluminiumsulfat, optager Ulden
alt Farvestoffet, og det er nu vadskeægte. Idet Aluminiumsulfatet koges med
stort Overskud af Vand, sker der en kemisk Omdannelse, hvorved Vandet
spalter Aluminiumsulfat til Vand og Aluminiumhydroxyd; det sidste Stof for-