Kemien I Menneskets Tjeneste

FARVNING OG FARVER 343 binder sig med Uldfibrene og bevirker, at Farvestoffet let optages. Foruden Aluminiumsulfat kan man ogsaa anvende andre Aluminiumsalte eller Salte af Jern, Tin og Krom; men Omsætningen foregaar kun, naar Saltopløsningen er meget fortyndet. Bomuldsstoffer optager vanskeligere end Uld Bejtsen. Til Bejtsning af Bomuld bruger man bedst en Opløsning afjernets, Kromets eller Aluminiums Forbindelser med Eddikesyrerest, og denne fremstiller man ved at opløse Metalhydroxydet i en passende Mængde Eddikesyre. Man dypper nu Tøjet i Opløsningen, og naar det er gennemfugtet af Bejtsen, hænges det op i et fugtigt, varmt Rum; Saltene spaltesda tilHy- droxyder, som forbinder sig med Tøjfibrene, og Eddikesyre, der ledes bort. Til Uld egner Saltene af Ed- dikesyren sig ikke, da Hy- droxyderneop- tagesaltforhur- tigtog kun over- fladisk; man bruger da Me- Fig. 252. Farvemaskine for Garn. (Bersch.) tallernes Forbindelser med andre Syrerester. — Naar 1 raadstoffet er bejtset, vadskes det godt med Vand, hvorefter det dyppes i Farveopløsningen. Bejt- sen forener sig med Farven til en Farvelak. Ofte tilsætter man til Farve- opløsningen Kalkiumacetat (Kalkiums Forbindelse med Eddikesyrerest), da Kalkium indgaar en Forbindelse med Farvelakken, som fremkalder en livligere Farve. Da baade Farvestoffer og Bejtser forholder sig forskelligt over for Uld og Bomuld, er det vanskeligt at farve Stoffer, som indeholder begge Slags Traade; derimod kan man let farve Traadene hver for sig. Til Farvningen bruger man store Kar af Træ eller Kobber; oven over disse er der anbragt Valser, hvorpaa Tøjet ophænges, saa at det danner et endeløst Baand. Ved Valsernes Omdrejning dyppes Tøjet efterhaanden i Farveopløsningen (Fig. 251). Ofte farver man Garnet; hertil kan man be- nytte en Maskine som Fig. 252. Denne har foroven en Ramme med mange smaa Valser; paa disse anbringes Garnet, Rammen sænkes ned i Farvekar- ret, og Valserne sættes i roterende Bevægelse. Af største Betydning for