Kemien I Menneskets Tjeneste

344 FARVNING OG FARVER Farverierne er Vandets Beskaffenhed, da dettes Metalsalte kan have stor • Indflydelse paa Farvernes Udseende; hvis man derfor ikke har Vand, som er blødt og rent, maa man i Forvejen underkaste det en omhyggelig Rensning. Fremstilling af mønstret Tøj foregik oprindelig ved, at man tegnede Møn- steret paa Tøjet. Senere gik man over til at dække de Steder af Tøjet, man Fig. 253. Maskine til at trykke Farver paa Tøj. (Bersch.) ikke vilde ha- ve farvet, med et Lag Voks og Harpiks, som Farveopløs- ningen ikke kunde trænge igennem.Naar man nu farve- vede Tøjet og derefter fjær- nede det be- skyttendeLag, var der under dette ufarvede Partier, som man derefter kunde give en anden Farve, idet man dæk- kede de farve- de Dele. I Be- gyndelsen af det 19de Aar- hundredeskar man Mønste- ret ud i haardt Træ, oversmurte Træmodellen med Farver, som derefter blev trykket paa Tøjet. Nu trykker man Mønstre paa Tøj ved Hjælp af Maskiner, som er forsynet med en Valse af Kobber for hver Farve. Valserne dækkes med Fernis, og Mønsteret ridses ned i Fernissen; derefter behandles Valsen med Salpetersyre, som ætser Metallet paa de Steder, hvor der er ridset, men ikke paavirker Fernissen. De Fordybninger, der fremkommer ved Ætsningen, ud- fyldes med en Farveopløsning, hvortil der er sat Stivelseklister eller Gummi, for at Farven eller Bejtsen ikke skal, løbe ud. Fig. 253 forestiller en Maskine med 12 Farvevalser; man har dog Maskiner, der kan trykke indtil 20 Farver