Kemien I Menneskets Tjeneste

Syrer 29 falder det ned til Bunden af Flaskerne, medens den atmosfæriske Luft drives oven ud af disse. Efterhaanden som en Flaske fyldes med Klor, bliver den gulgrøn; man kan endogsaa se den gulgrønne Farve stige op og fylde Fla- sken. I Glasset h er der en Opløsning af Natriumhydroxyd, som skal optage Fig. 43. det Klor, der rives med af den uddrevne Luft; derved hindres Kloret i at udbrede sig i Værelset. Vi kan nu anstille forskellige Forsøg med Klor. I e kan vi nedsænke en Brintflamme (Fig. 44), og vi ser, at Brinten brænder videre med en grønlig Flamme. Idet Brinten brænder, forsvinder Klorets gulgrønne Farve efterhaanden, og Flasken fyldes med en farveløs Luftart, som maa bestaa af Grundstofferne Brint og Klor. Denne Luftart kaldes Brintklorid (eller Klorbrinte). Naar alt Kloret er opbrugt, slukkes Flammen, ih fordi Brintklorid ikke underholder Forbrændingen. Vi hælder nu ganske lidt destilleret Vand i Flasken, som rystes godt; derved ) f opløses Brintklorid i Vandet. Vi undersøger denne Opløsning og J l finder, at den farver Lakmus rødt, giver Brint med Magnium, / \ Kultveilte med Soda, og ved Tilsætning af Salpetersyre og Soda Lä' fe j fremkommer der et hvidt Bundfald. Opløsningen har altsaa de Bil samme Egenskaber som Saltsyre; heraf slutter vi, at Opløsningen ® ffl maa være Saltsyre. Saltsyre er en Blanding af Brintklorid og Vand. Paa samme Maade er Eddike en Blanding af Eddike- syre og Vand. I Reglen siger man dog, at Saltsyre er Brintklorid, Flg> 44’ altsaa en kemisk Forbindelse af Brint og Klor, idet man ikke tager Hensyn til Vandet. Naar vi sænker et brændende Lys ned i en Flaske med Klor, ser vi, at Lyset brænder videre med en rødlig Flamme, og der staar en Sodsky op af Flasken. Ved Lysets Forbrænding i Klor dannes der Brintklorid og Kul-