Kemien I Menneskets Tjeneste

30 SYRER stof, der udskilles som Sod. Lyset indeholder Brint og Kulstof; Brinten kan brænde i Klor, men Klor har ingen Indvirkning paa Kulstoffet, som derfor udskilles. Vi fastgør lidt uægte Bladguld til en Metaltraad og holder det ned i en Flaske med Klor. Bladguldet bryder straks i Brand. Klor angriber alle Metaller selv de ædleste, som Guld og Platin. Lader vi Natrium brænde i Klor, dannes der Natriumklorid, som er Kogsalt (eller almindeligt Salt). Dette Forsøg viser, at Kogsalt bestaar af Natrium og Klor. Naar Brunsten paavirker Saltsyren, saaledes at der frigøres Klor, er det en iltende Virkning. Brunsten afgiver let Ilt, og Ilten forbinder sig med Salt- syrens Brint, hvorved der dannes Vand og Klor: Brintklorid Ilt = Vand Klor. Brint, Ilt I megen K (Fig. 45) lægges noget Kogsalt, og gennem Tragten hældes saa koncentreret Svovlsyre, at Tragtrøret gaar ned i Svovlsyren. Der kommer en livlig Brusning i K. Den udviklede Luftart gaar gennem Slangen over i B. Ved Hjælp af en brændende Tændstik, som holdes ved Mun- dingen af B, kan man se, hvornaar Glasset er fyldt med Luftarten, for da slukkes Tændstikken. Den udviklede Luftart opløses i lidt Vand. Vi finder, at Opløsningen farver Lakmus rødt, giver Magnium, Kultveilte med Soda, og der fremkom- mer hvidt Bundfald i den ved Tilsætning af Salpetersyre og Sølv- nitrat. Opløsningen er altsaa Saltsyre, og Luft- arten er Brintklorid. Salt- overhælde Kogsalt med og opsamle den udvik- det smaa kan vi frem- Brint med h Fig. 46. Fig. 45. syre faar man ved at koncentreret Svovlsyre lede Luftart i Vand. I stille Saltsyre, idet vi benytter Apparatet Fig. 46. Flasken A er indsat, for at Vandet ikke skal suges over i K, da dette kan foraarsage Eksplo- sion. Brintkloridet kommer ud af Røret lige i Overfladen af Vandet i B, og det opløses af Vandet. Opløsningen er tungere end det rene Vand; den synker derfor til Bunds, og der kommer nyt rent Vand ved Overfladen.