Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYRER, BASER OG SALTE
Svovlsyre og Kalk.
Svovlsyre er den Syre, som har størst Betydning i den praktiske
Kemi. Vi har tidligere set, hvorledes man anvender Svovlsyre til Fremstil-
ling af Eddikesyre (S. 127), til Adskillelse og Rensning af Stenkulstjæren
(S. 173), til Fremstilling af Nitroforbindelser (S. 174 og 206), der enten be-
nyttes som Sprængstoffer eller som Udgangspunkt for Fremstilling af Farve-
stoffer, samt til Rensning af Stenolie (S. 187) og Smøreolier (S. 191). Men
Svovlsyre har en langt større Anvendelse endnu; den benyttes saaledes i
stor Udstrækning i Farvefabrikkerne, i Sodafabrikkerne, til Fremstilling af
Sulfater, Saltsyre (S. 30), Salpetersyre (S. 34), Gødningssalte m. m. Vi har
tidligere omtalt, at Petroleumsværkerne i Reglen selv har deres Svovlsyre-
fabrik; det samme gælder om de fleste andre Industrigrene, hvor Svovlsyren
finder stor Anvendelse, og det er derfor kun en forholdsvis ringe Mængde
Svovlsyre, der kommer i Handelen, i Sammenligning med den Svovlsyre-
mængde, der aarligt produceres. Den voksende kemiske Industri kræver
stadig mere og mere Svovlsyre. I Aaret 1880 producerede samtlige Lande
1,8 Mill. Tons; i de følgende ti Aar steg Produktionen til 2,8 Mill. Tons, og
i 1907 var Verdensproduktionen 4,-> Mill., hvoraf England, Tyskland og de
forenede Stater hver fremstillede omtrent 1 Mill. Tons.
Middelalderens Alkymister forstod at lave Svovlsyre, som de fremstillede
ved at gløde Alun eller Jernsulfat, som herved spaltes til Metalilte og Svovl-
treilte, der i Berøring med Vand giver Svovlsyre (S. 87). I Begyndelsen af
det 17de Aarhundrede gjorde man den Opdagelse, at naar Svovl brændte i
et fugtigt Rum, hvor der var Overskud af Luft, blev der dannet noget
Svovlsyre. Kort Tid efter viste Franskmændene Lefévre og Lemery, at
Forbrændingen gik hurtigere, naar man tilsatte noget Salpeter; Metoden blev
af Cornelis Drebbel bragt til England, hvor den blev udnyttet i større
Maalestok. Forbrændingen foregik i store Glasbeholdere; midt i det 18de
Aarh. erstattedes disse af Blykamre, og i det 19de Aarh. forbedredes Bly-