Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
SVOVLSYRE OG KALK 353 kammermetoden; men i Slutningen af Aarhundredet fremkom Kontaktmeto- den. De to sidste Metoder anvendes endnu begge. Blykammermetoden. Som Raastof brugte man oprindelig Svovl, der endnu anvendes en Del, men mere og mere fortrænges af den langt billigere Svovlkis, et Mineral, der bestaar af Jern og Svovl. Svovlkis er et meget udbredt Mineral, der navnlig forekommer i stor Mængde paa den pyrenæiske Halvø. Ren Svovlkis indeholder 53 pCt. Svovl; som oftest er den dog ikke ren, men foruden Jern og Svovl kan den indeholde Bly, Zink, Kobber og Arsen; navnlig Svovlkis fra den pyrenæiske Halvø er kobberrig. Svovlkis ophedes i Ovne under Tilførsel af Luft, og naar den først er antændt, bræn- der den selv videre, uden at man behøver at tilføre mere Brændstof. Ved Forbrændingen dannes der luftformig Svovlilte samt en fast Masse, der væ- sentlig bestaar af Jernilte; denne kan i Reglen ikke bruges til Jernfremstilling, hvorimod det ofte kan betale sig at udvinde Kobber, Bly, Zink og Arsen af den. Den luftformige Svovlilte ledes sammen med Luft ind i store Blykamre, som holdes fugtige ved Hjælp af Apparater, der er anbragt i Loftet, og hvor- fra en Regn af fine Vanddraaber sprøjtes ud over Kamrene. I Blykamrene er der Salpetersyre, der nærmest har en katalytisk Virkning, d. v. s. en ringe Mængde Salpetersyre bevirker, at en stor Mængde Svovlilte paavirkes af Luftens Ilt og omdannes til Svovltreilte, som med Vandet danner Svovlsyre; i Virkeligheden er Omsætningen langt mere indviklet, idet der dannes flere Mellemforbindelser, hvori Dele af Salpetersyren indgaar; men det endelige Re- sultat bliver, at Luftens Ilt forbruges, medens Mængden af Kvælstofilter, som dannes af Salpetersyren, bliver uforandret, naar vi ser bort fra, at en Del af disse gaar bort sammen med den Luft, der er afbenyttet. Paa Blykamrets Bund, som er skaalformig, samles en vandig Opløsning, der indeholder ind- til 70 pCt. Svovlsyre samt forskellige Urenheder, bl. a. Arsensyre, en ke- misk Forbindelse af Brint, Arsen og Ilt. Syren renses ad kemisk Vej og inddampes derefter paa Blypander, indtil den bliver saa koncentreret, at den vilde paavirke Blyet. Til videre Inddampning maa man benytte Kar, der ikke angribes af den varme, stærke Syre. Hertil bruger man i England hyppigt Glaskar; disse gaar let itu, og desuden bliver Glas mørt, naar det opvarmes i længere Tid med stærk Svovlsyre til ca. 330°, og Karrene maa derfor for- nyes hver 6te Uge. Et stærkt Materiale frembyder Platin, men det er meget kostbart. Forøvrigt angribes Platinet ganske lidt af varm, koncentreret Svovl- syre; man regner, at 100 Kilogram Svovlsyre opløser Vs Gram Platin, me- dens samme Mængde Syre kun opløser Vso Gram Guld. Derfor er man nu gaaet over til at benytte Platinkar, som er forgyldte indvendig. Forøvrigt er Platinets Pris i de senere Aar større end Guldets, saa det er muligt, man ombytter Platinkar med Guldkar, der bliver billigere og mere holdbare. Ved Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 23