Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
SVOVLSYRE OG KALK
__________________________________
Inddampningen kan man ikke naa længere end til en Opløsning, der bestaar
af 98,3 pCt. Svovlsyre og 1,7 pCt. Vand; dersom man paa anden Maade
fremstiller vandfri Svovlsyre og opvarmer denne, spaltes en Del af den til
Vanddamp og Svovltreilte, som sønderdeles videre til Svovlilte og Ilt, indtil
man ender med at have en 98,3 pCt.’s Svovlsyre. Denne Blanding gaar i
Handelen under Navn af koncentreret Svovlsyre.
Dersom man gløder Jernsulfat, spaltes det til Svovltreilte og Jernilte;
paa lignende Maade gaar det med Aluminiumsulfat. Ifald der er Vand til
Stede, kan man faa dannet rygende Svovlsyre, som er en Opløsning af
Svovltreilte i Svovlsyre. Allerede i det 16de Aarhundrede fandtes der ved
Pilsen i Bøhmen en Fabrik, der fremstillede rygende Svovlsyre; senere
grundlagdes en Fabrik i Harzen. Trediveaarskrigen, der paa saa mange Om-
raader lammede Næringslivet, bevirkede ogsaa, at de to Fabrikker maatte
indstille deres Virksomhed, og det varede nu 150 Aar, før man atter tog
Spørgsmaalet op, idet der anlagdes en ny Fabrik ved Pilsen, som for øvrigt
nu igen er nedlagt. Alligevel har dette Spørgsmaal haft stor Betydning, da
man i flere Industrigrene, bl. a. til Fremstilling af Farver og Sprængstoffer,
har Brug for en vandfri Svovlsyre eller, hvad der er endnu bedre, rygende
Svovlsyre. Dersom man destillerer rygende Svovlsyre, bortgaar der Svovl-
treilte, der spaltes til Svovlilte og Ilt. I Aaret 1875 fandt den tyske Kemiker
Clemens Winkler, at man ved at lede en Blanding af Svovlilte og Ilt
hen over opvarmet findelt Platin atter kan forene de to Stoffer til Svovltre-
ilte. Platinet deltager ikke i Omsætningen, men virker som et „ Kontaktstof“;
naar de to Luftarter kommer i Berøring med Platinet, forener de sig med
hinanden. Winklers Opdagelse gav Anledning til en ny Metode til Svovlsyre-
fremstilling, nemlig Kontaktmetoden. Ved denne anvender man et Kon-
taktstof, som kan være findelt Platin, Jernilte eller andre Stoffer. Naar Kon-
taktstoffet ophedes til en passende Varmegrad, og man leder en Blanding af
Svovlilte og Luft hen over det, forener Svovlilten sig med Luftens Ilt til
Svovltreilte, der med Underskud af Vand danner rygende Svovlsyre. Da
Vandet kun langsomt optager Svovltreilten, leder man den varme Luftblan-
ding (af Svovltreilte og Luft) ned i Rørkølere, som afkøles med koldt Vand,
og hvori den strømmer igennem koncentreret Svovlsyre, der optager Svovl-
treilten. Ved at benytte Kontaktmetoden faar man en mere koncentreret
Svovlsyre; tillige undgaar man de store Blykamre, som tager megen Plads,
og nøjes med ganske smaa Apparater. Betingelsen for, at Svovlilten og Ilt
forener sig, er, at Svovlilten er grundigt renset for fremmede Stoffer; heraf
følger, at man ved Kontaktmetoden faar kemisk ren Svovlsyre. Skøndt Kon-
taktmetoden kun har været anvendt siden 1890, har den allerede faaet stor
Betydning; alligevel vil Blykammermetoden holde sig i lange Tider, navnlig
til Fremstilling af mindre ren og mere fortyndet Svovlsyre.