ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
 372 SALT OG SODA i Anvendelse i Klorindustrien, begyndte Stillingen at blive uholdbar for Le- blancfabrikkerne. Den gamle Industri havde dog endnu et Biprodukt, nemlig den uopløselige Rest, der bliver tilbage ved Rensningen. Ligesom Saltsyren voldte ogsaa denne oprindelig store Ulemper. Hvor man ikke havde let Ad- gang til at kaste den ud i Havet, hobede den sig op omkring Fabrikkerne til smaa Bjærge, der under Luftens og Vandets Indvirkning dannede Svovl- brinte og andre Svovlforbindelser, der forpestede baade Luften og Floderne langt omkring. Hele den Svovlmængde, der var indført i Form af Svovlsyre, gik saaledes tabt og gjorde kun Fortræd. Fra 1885 udvinder man Svovl heraf, idet man tilleder Kultveilte, hvorved der dannes Kalkiumkarbonat og Svovlbrinte; Svovlbrinten iltes derefter til Vand og Svovl. En anden Anven- delse af det svovlholdige Affald er at benytte det til Fremstilling af Na- triumtiosulfat (Noten, S. 341), som bruges ved Blegning under Navn af „Antiklor" og i Fotografien som „Fiksersalt". Til Trods for den sidste Ud- nyttelse af Affaldet maa Leblancfabrikkerne give tabt; selv en Sammenslut- ning har ikke kunnet holde dem oppe, men den ene efter den anden maa enten nedlægges eller gaa over til at producere Ammoniaksoda. Kun de Fa- brikker, der ikke gaar videre end til at lave Natriumsulfat, kan klare sig, da Glasværkerne sætter stor Pris paa dette Stof, og de samtidig producerer Saltsyre, der, selv om den ikke mere har nogen videre Betydning for Klor- industrien, paa andre Omraader har ret stor Anvendelse. Potaske bruges nu i langt ringere Udstrækning end Soda, da det bliver betydelig dyrere, fordi man ikke som Raaprodukt har noget Kaliumsalt, der er saa let tilgængeligt som Kogsalt. Potaske kan fremstilles efter Leblancs Metode, idet man som Raaprodukt benytter Kaliumklorid eller Kaliumsulfat; desuden faar man en Del Potaske af Uldvadskevandet (S. 319), men største Delen fremstilles ved Elektrolyse af Kaliumklorid, hvorved der dannes Ka- liumhydroxyd, som ved Tilledning af Kultveilte omdannes til Kaliumkarbonat. Alkalier og Sæbe. Ligesom Soda har langt større Betydning baade i den kemiske Industri og i Husholdningen end Potaske, har ogsaa Natrium- hydroxyd langt større Anvendelse end Kaliumhydroxyd. Oprindelig købte Sæbefabrikkerne Soda, som de selv omdannede til Natriumhydroxyd. Nu er det almindeligt, at Sæbefabrikkerne foretrækker direkte at købe Natrium- hydroxydet, som da fremstilles i Sodafabrikkerne, og en Del af disse er gaaet over til at fremstille Natriumhydroxyd i Stedet for Soda. Man benytter hertil Raasoda, som koges med Kalkmælk, hvorefter Opløsningen inddampes i Apparater af lignende Beskaffenhed som dem, der blev benyttet til at om- danne Sukkerfabrikkernes Tyndsaft til Tyksaft (S. 247). Det tekniske Na- triumhydroxyd er ikke helt rent, men kan dog ofte anvendes uden yderligere Rensning, idet Urenhederne ingen Skade volder i den Industri, hvor Pro-