Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SALT OG SODA
373
duktet benyttes. Efter en anden Metode glødes det faste Soda med Jernilte,
hvorved der dannes Natriumferrit, et Salt, der indeholder Syreresten Jern
og Ilt; naar dette Salt udvadskes med Vand, spaltes det til Natriumhydroxyd
og Jernhydroxyd, som udfældes. Efter denne Fremgangsmaade faar man rent
Natriumhydroxyd. Kaliumhydroxyd fremstilles nu i Reglen ved at spalte et
Kaliumsalt med den elektriske Strøm.
Den betydeligste Anvendelse for Alkalierne er til Fabrikation af Sæbe.
S. 179 omtalte vi, at Fedtstofferne ved Kogning med Natriumhydroxyd om-
dannedes til Sæbe og Glycerin.
Samme Virkning som Natrium-
hydroxyd har Kaliumhydroxyd.
De almindelige Sæber er Salte,
der bestaar af Natrium eller
Kalium i Forbindelse med Fedt-
syrerest.
Fremstilling af Sæbe er
en gammel Industri, der var
kendt i Oldtiden, selv om den
end havde ringe Betydning, da
Oldtidens Kulturfolk kun kend-
te lidet til Brugen af Sæbe.
Nogle tilskriver FønikerneÆren
af at have opfundet Sæben,
men man ved ikke noget sik-
kert herom. Plinius fortæller,
at Gallerne brugte Sæbe til at
Fig. 266. Affaldsfedt koges til Sæbe.
(Kraemer: Der Mensch u. die Erde.)
farve deres Haar rødt med; de fremstillede Sæben af Aske og Tælle, og
bedst blev den, naar de benyttede Bøgeaske og Gedetælle. Allerede i det
9de Aarh. skal Marseille have drevet en betydelig Forretning med Sæbe;
senere var det Venezia, der indtog den første Plads paa dette Omraade, men
derefter lykkedes det atter Marseille at tilkæmpe sig Førerstillingen. 1622 fik
et engelsk Selskab Monopol paa at fremstille Sæbe i England, og 44 Aar
senere opnaaede en Købmand i Lyon Eneret til at anlægge nye Sæbefabrik-
ker i Frankrig. Alt i alt var Sæbefabrikationen dog kun en ringe Industri,
da det var svært at skaffe de fornødne Alkalier, som stod i en meget høj
Pris, hvad der atter indvirkede paa Sæbeprisen. I Frankrig fik man Alka-
lierne af Strandplanters Aske, medens man i Tyskland brugte Asken af
Landplanter. Hovedvanskeligheden laa dog i, at man manglede den kemiske
Forstaaelse baade af Alkalierne og Fedtstofferne. Det store Opsving i Sæbe-
industrien kom derfor først i forrige Aarhundrede, da Leblancs Sodafrem-
stilling sejrede, og Chevreul havde klaret Fedtstoffernes Sammensætning.