Kemien I Menneskets Tjeneste

374 SALT OG SODA Hertil kom endvidere i Midten af Aarhundredet en Mulighed for at skaffe billigere Fedtstoffer, idet der til Europa indførtes store Mængder af tropisk Plantefedt, og man lærte at udnytte Affaldsfedt af enhver Art. Naar Fedtstofferne koges med Alkalier, faar man en Blanding af Sæbe, Glycerin, Vand og Overskuddet af Alkalierne. Naar der hertil sættes Kog- salt, adskilles Blandingen, idet Sæben er uopløselig i en Kogsaltopløsning, medens de andre Stoffer bliver i Opløsningen; dersom det er en Kalium- sæbe, omdannes den til en Natriumsæbe. Den udsaltede Sæbe, der lægger sig oven paa Opløsningen, er derfor altid en Natriumsæbe; den kaldes en Kærnesæbe i Modsætning til den størknede Blanding af Sæben med de fremmede Stoffer, der kaldes Limsæbe. Af Opløsningen kan man udvinde Glycerin, men det er meget vanskeligt. Saa længe Glycerin betragtedes som et uvæsentligt Biprodukt, fik man dog tilstrækkeligt ad denne Vej eller ved Stearinlysfabrikationen; men da Glycerin i den senere Tid har faaet stor Værdi (S. 180), er man begyndt at gaa over til en anden Fremgangsmaade i Sæbefabrikationen, hvorved man faar større Glycerinudbytte. Stearinlysfabri- kationen anviste Vejen. Naar man koger Fedtstoffer med Vand ved højt Tryk, spaltes de til Fedtsyre og Glycerin, som let kan udvindes heraf; til Stearinlys bruges kun de faste Bestanddele af Fedtsyrerne; den flydende Oliesyre presses fra, og ved Kogning med Sodaopløsning omdannes den til Sæbe. De andre Fedtsyrer kan behandles paa samme Maade, og i Stedet for at koge Fedtstoffet med Alkali kan man først spalte det med Vanddamp ved højt Tryk og derefter omdanne Fedtsyrerne til Sæbe. Ved Fremstilling af Kærnesæbe faar man af 100 Kilogram Fedt ca. 150 kg Sæbe. Dersom Sæben er for tør, kan man tilsætte noget Vand, hvorved Vægtmængden forøges til 165 kg; en større Tilsætning af Vand taaler Sæben ikke. Af den færdige Kærnesæbe fremstilles Toiletsæber. I dette Øjemed skæres Sæben ud i Snitter, der tørres, hvorefter de blandes med Parfume og Farvestof. Blandingen sammenæltes i en Maskine; derfra presses den ud i en lang Stræng, der skæres i passende Stykker. Toiletsæbens Pris afhænger væsentlig af den Parfume, der sættes til. Som Parfume anvendes æteriske Olier, der f. Eks. kan udvindes af vellugtende Blomsters Blade. Ofte er en saadan Olie meget dyr, da der hertil kræves en Mængde Blade; til Frem- stilling af 1 kg Rosenolie kræves saaledes 5000 kg Blade og til 1 kg Viol- olie endogsaa 33 000 kg Violblomster. Foruden de naturlige æteriske Olier benytter man ogsaa vellugtende Stoffer, der fremstilles ad kunstig Vej, og som er langt billigere end de naturlige. Det er dog ikke blot vellugtende Stoffer, der tilsættes til Sæben; ofte anvender man Stoffer, der har desinfi- cerende Virkning, f. Eks. Karbolsyre, Salicylsyre, Tjære o. a. Medens Kærnesæben er temmelig ren, indeholder Limsæben baade Vand, Glycerin og Alkali. Dersom Limsæben fremstilles ved Forsæbning med Ka-