Kemien I Menneskets Tjeneste

SALT OG SODA 377 Klor og Ilt. Navnet „Jod“ skyldes Gay-Lussac, som var den første, der underkastede dette Grundstof en nøjere Undersøgelse. Jod er et graat, fast Stof, der let fordamper, og Dampene har en smuk violet Farve, hvad der har givet Anledning til Navnet, idet „jod“ er afledet af den græske Beteg- nelse for violet. Foruden til forskellige kemiske Arbejder bruges Jod en Del af Lægerne, især J odtinktur, som er en Opløsning af Jod i Vinaand. Den største Betydning har Jod og navnlig Brom paa Grund af deres Anvendelse i Fotografien. Dersom man til Sølvnitrat sætter en Opløsning af Kogsalt, fremkommer der et Bundfald af Sølvklorid. Bundfaldet er straks helt hvidt, men begynder snart at faa et violet Skær og bliver til sidst sort. Denne Forandring skyldes Dagslyset, som indeholder Straaler, der har den Indvirkning paa Sølvkloridet, at en Del af det spaltes saaledes, at der ud- skilles noget Sølv som et fint, mørkt Pulver, der fordelt overalt i det hvide Salt meddeler dette den violette til sorte Farve. Den første, der gjorde For- søg paa at udnytte denne Egenskab hos Sølvklorid, var en tysk Læge, Schultze. Han lagde Papirsbogstaver paa frisk Sølvklorid, som derefter blev udsat for Lysets Paavirkning. Da Lyset ikke kunde trænge gennem Bogsta- verne, blev Sølvkloridet under dem upaavirket. og naar Schultze derefter fjærnede Bogstaverne, stod de i Sølvkloridet med hvid Farve paa mørk Bund; men det varede naturligvis ikke længe, førend ogsaa de hvide Bog- staver forsvandt under Lysets Paavirkning. Schultzes Forsøg blev foretaget 1727; de havde ingen praktisk Betyd- ning og forblev upaaagtede. Først omtrent 80 Aar efter blev Sagen atter taget op af flere Forskere, bl. a. Davy, der gjorde Forsøg med Papir, som var dyppet i Sølvnitrat. Naar han lagde en gennemskinnelig Genstand oven paa et saadant Papir, trængte Lyset igennem og paavirkede Sølvsaltet paa Pa- piret. Hvor Genstanden var helt lys, var Paavirkningen stærkest, og Billedet blev mørkt; de mindre lyse Partier lod færre Straaler gaa igennem, og Paa- virkningen blev derfor ringere, medens Sølvsaltet under de mørkeste Dele af Genstanden blev helt upaavirket. Det Billede, der saaledes fremkom, kal- des et „negativt** Billede; det er mørkt, hvor Genstanden er lys, og lyst, hvor Genstanden er mørk. Ved denne Fremgangsmaade fik man en nøjagtig negativ Kopi af Genstanden; men dens Værdi var meget ringe, da den inde- holdt en Del upaavirket Sølvsalt, og derfor ikke kunde taale Lyset. Endnu var man ikke naaet til at fremstille et brugbart Fotografi. Æren herfor tilkommer Franskmanden Daguerre. Han var den første, der an- vendte et Fotografiapparat, hvori der var anbragt en Linse, ved Hjælp af hvilken han paa en mat Glasplade kunde faa et formindsket Billede af en belyst Genstand, som ikke behøvede at være gennemskinnelig. Naar Billedet stod skarpt paa Glaspladen blev denne fjærnet, og en fotografisk Plade skudt ind i Stedet for. Som fotografisk Plade brugte Daguerre en Kobberplade, der