ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
378 SALT OG SODA var overtrukken med et ganske tyndt Lag Sølv; naar denne Plade i nogen Tid blev paavirket af Joddampe, blev Overfladen omdannet til Sølvjodid og altsaa lysfølsom. Naar en saadan Plade blev anbragt i Fotografiapparatet, fremkom der efter timelang Paavirkning et Billede af den belyste Genstand paa den. Den lange Tid, der medgik til at optage Billedet, gjorde det umu- ligt at fotografere levende Væsener, da disse ikke saa længe kunde holdes i absolut Ro. Tilfældet kom her Daguerre til Hjælp, saa at han naaede ud over denne Vanskelighed. En Gang, da han var i Færd med at tage et Bil- lede, blev han afbrudt, og da han endnu ikke kunde se nogen Virkning paa Pladen, gemte han denne i et mørkt Skab. Da han senere kom for at tage Pladen ud, stod der et tydeligt Billede paa den. Daguerre blev behagelig overrasket, gentog Forsøget, og det viste sig hver Gang, at naar en Plade havde været udsat kort Tid for Lysets Paavirkning og bagefter gemtes i Skabet, fremkom der et tydeligt Billede af Genstanden. Han gav sig da til at udforske, hvad der vel kunde være i Skabet, som havde denne Virkning, og i dette Øjemed fjærnede han efterhaanden alt, hvad der var i Skabet, men selv da det var helt tømt, blev Virkningen den samme, medens andre Skabe ingen Indflydelse havde paa Pladen. Endelig opdagede han, at der i det mærkelige Skab var spildt nogle Draaber Kviksølv, og videre Forsøg godtgjorde snart, at det var Kviksølvdampene, der var Skyld i det hele. Idet Sølvjodidet udsættes for Lyset, sker der en Paavirkning, som ikke kan ses; men naar det bagefter udsættes for Kviksølvdampe, afsættes der smaa Kvik- sølvdraaber paa de belyste Steder, og jo stærkere Stedet er belyst, desto mere Kviksølv afsættes. Kviksølvet virker altsaa som „Fremkalder" af Bil- ledet. Naar en saadan Plade, der er fremkaldt, ses i passende Belysning, faar de Steder, der er blanke af Kviksølv, et lyst Udseende, medens de øvrige Steder er mørkere, og Billedet bliver derfor et „positivt" Billede, som er lyst, hvor Genstanden er lys, og mørkt, hvor Genstanden er mørk. Dette Billede kunde dog ikke taale Dagslyset, da der var upaavirket Sølvjodid paa Pladen; men Daguerre borttog Sølvjodidet ved Hjælp af Natriumtiosulfat, hvorved Billedet blev „fikseret". Det var saaledes lykkedes Daguerre at fremstille et brugbart Fotografi, som ganske vist forsvandt igen, naar der var gaaet en længere Aarrække, idet Kviksølvet efterhaanden iltedes. Daguerre fremkom med sin Opfindelse 1839. Den vakte stor Opsigt, men havde den kedelige Ulæmpe, at Pladen var meget dyr. Samme Aar kom Englænderen Talbot, der i flere Aar havde syslet med Fotografe- ring, med en Fremgangsmaade noget lignende Daguerres; men han benyt- tede lysfølsomt Papir, som han fik ved at dyppe et Stykke Papir i Sølv- nitrat, og naar det var tørt, i Kaliumjodid, hvorved der paa Papiret ud- skiltes et Lag Sølvjodid. Til Fremkalder anvendte Talbot Jernsulfat eller