Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
SALT OG SODA
var overtrukken med et ganske tyndt Lag Sølv; naar denne Plade i nogen
Tid blev paavirket af Joddampe, blev Overfladen omdannet til Sølvjodid og
altsaa lysfølsom. Naar en saadan Plade blev anbragt i Fotografiapparatet,
fremkom der efter timelang Paavirkning et Billede af den belyste Genstand
paa den. Den lange Tid, der medgik til at optage Billedet, gjorde det umu-
ligt at fotografere levende Væsener, da disse ikke saa længe kunde holdes i
absolut Ro. Tilfældet kom her Daguerre til Hjælp, saa at han naaede ud
over denne Vanskelighed. En Gang, da han var i Færd med at tage et Bil-
lede, blev han afbrudt, og da han endnu ikke kunde se nogen Virkning paa
Pladen, gemte han denne i et mørkt Skab. Da han senere kom for at tage
Pladen ud, stod der et tydeligt Billede paa den. Daguerre blev behagelig
overrasket, gentog Forsøget, og det viste sig hver Gang, at naar en Plade
havde været udsat kort Tid for Lysets Paavirkning og bagefter gemtes i
Skabet, fremkom der et tydeligt Billede af Genstanden. Han gav sig da til
at udforske, hvad der vel kunde være i Skabet, som havde denne Virkning,
og i dette Øjemed fjærnede han efterhaanden alt, hvad der var i Skabet,
men selv da det var helt tømt, blev Virkningen den samme, medens andre
Skabe ingen Indflydelse havde paa Pladen. Endelig opdagede han, at der i
det mærkelige Skab var spildt nogle Draaber Kviksølv, og videre Forsøg
godtgjorde snart, at det var Kviksølvdampene, der var Skyld i det hele. Idet
Sølvjodidet udsættes for Lyset, sker der en Paavirkning, som ikke kan ses;
men naar det bagefter udsættes for Kviksølvdampe, afsættes der smaa Kvik-
sølvdraaber paa de belyste Steder, og jo stærkere Stedet er belyst, desto
mere Kviksølv afsættes. Kviksølvet virker altsaa som „Fremkalder" af Bil-
ledet. Naar en saadan Plade, der er fremkaldt, ses i passende Belysning,
faar de Steder, der er blanke af Kviksølv, et lyst Udseende, medens de
øvrige Steder er mørkere, og Billedet bliver derfor et „positivt" Billede, som
er lyst, hvor Genstanden er lys, og mørkt, hvor Genstanden er mørk. Dette
Billede kunde dog ikke taale Dagslyset, da der var upaavirket Sølvjodid paa
Pladen; men Daguerre borttog Sølvjodidet ved Hjælp af Natriumtiosulfat,
hvorved Billedet blev „fikseret". Det var saaledes lykkedes Daguerre at
fremstille et brugbart Fotografi, som ganske vist forsvandt igen, naar der var
gaaet en længere Aarrække, idet Kviksølvet efterhaanden iltedes.
Daguerre fremkom med sin Opfindelse 1839. Den vakte stor Opsigt,
men havde den kedelige Ulæmpe, at Pladen var meget dyr. Samme Aar
kom Englænderen Talbot, der i flere Aar havde syslet med Fotografe-
ring, med en Fremgangsmaade noget lignende Daguerres; men han benyt-
tede lysfølsomt Papir, som han fik ved at dyppe et Stykke Papir i Sølv-
nitrat, og naar det var tørt, i Kaliumjodid, hvorved der paa Papiret ud-
skiltes et Lag Sølvjodid. Til Fremkalder anvendte Talbot Jernsulfat eller