Kemien I Menneskets Tjeneste

380 SALT OG SODA Fotografien havde i de faa Aar siden 1839 gjort store Fremskridt, men det skulde vare endnu en Snes Aar, førend den blev en Opgave, som en- hver kunde arbejde med, saaledes som den nu er. Kollodiumpladerne kunde kun anvendes, naar de lige før Brugen blev dyppet i Sølvnitrat. Man kunde ikke som nu benytte færdige Plader, og en Fotografering krævede derfor ofte en ret stor Ventetid, da Fotografen først skulde gøre Pladen i Stand. Heller ikke var Pladen tilstrækkelig lysfølsom. En fuldstændig Forandring indtraadte med Opfindelsen af „Tørpladen", som skyldes den engelske Læge Maddox (1871). Tørpladen fremstilles i Fabrikker og er færdig til Brug; den er i saa høj Grad lysfølsom, at Btdysningstiden, naar Apparatet er ind- rettet derefter, er meget kort, og man derfor kan tage Fotografier af Gen- stande, der er i Bevægelse, selv om Bevægelsen er saa hastig, at man ikke med Øjnene kan følge Genstanden. Med Tørplader kan enhver Amatør fotografere, og ved Hjælp af en Række Plader (Films) kan man fremstille „levende Billeder". Til Underlag for Films dur Glas ikke; hertil anvendes Cellit, som er et Stof, der har stor Lighed med Celluloid, men i Modsæt- ning til dette ikke er brandfarligt. Tørpladerne fremstilles paa følgende Maade. Til en vandig Opløsning af Ammoniumbromid sætter man Gelatine (S. 318) og Sølvnitrat, hvorefter man koger den; der dannes da en lysfølsom Masse, der bestaar af Sølvbromid i Forbindelse med Gelatine, som holdes finfordelt i Vandet. Ved Afkøling størkner det hele til en fast Masse, hvoraf de opløselige Bestanddele kan bortvadskes med Vand. Sølvbromidgelatinen tørres derefter og smeltes, og den smeltede Masse stryges ud paa Under- laget. Tilberedningen maa foregaa i et Mørkekammer, der holdes oplyst med rødt Lys, da dette ingen kemisk Indvirkning har; til Forsendelse indpakkes Pladerne saaledes, at de holdes beskyttede mod Lyset. Med Tørpladen har vi i Hovedsagen naaet Fotografiens nuværende Standpunkt. Men Fotografien er et Felt, hvor der idelig sker Fornyelser, hvad der er en simpel Følge af, at saa mange forskellige Mennesker arbejder med den. Som Fremkalder har man forsøgt flere Stoffer, men man be- nytter i Hovedsagen Forbindelser, der hører ind under Stenkulstjærens Pro- dukter. Til Fiksersalt bruges stadig Natriumtiosulfat. Den færdige Kopi „tones" ofte, idet den lægges i en Opløsning af Guldklorid; da Guld er et ædlere Metal end Sølv, sker der følgende Omsætning: Guldklorid -j- Sølv = Sølvklorid -j- Guld. Der udskilles da lidt Guld, som giver Billedet en varm, rødlig Tone. Ofte farver man Gelatinepladerne, hvorved Billedet kommer til at staa i en bestemt Farvetone; navnlig har en saadan Farvning stor Betydning, naar det drejer sig om at fotografere farvede Genstande. Endelig bruger man nu ret