Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GØDNINGSSALTE
381
almindeligt til Kopiering Papir, der i Stedet for Sølvsalte indeholder Platin-
salte; man faar da i Stedet for Sølvbilledet et Platinbillede, som er matsort.
Som Fotografien nu staar, kan den frembringe nøjagtige, naturtro Bil-
leder af Genstande, endog naar de er i Bevægelse. Den kan tage Billeder
ved Maanelys og kunstigt Lys, og den kan endogsaa ved Hjælp af Røntgen-
lys fotografere Knoglerne inde i Legemet eller Pengene i en Pung. Dens
Betydning er meget stor; ikke blot kan man let faa et Billede af en kær
Ven, men ved Hjælp af Fotografien er man i Stand til for en rimelig Pris
at skaffe sig gode Reproduktioner af den bedste Kunst, og det er ogsaa
muligt at udstyre en Bog med gode Illustrationer, uden at Prisen biiver
svimlende stor; hertil kommer saa Fotografiens Anvendelse i Lægekunsten
og til videnskabelige Formaal. Endnu har Fotografien en stor Opgave tilbage,
nemlig den Opgave at gengive Naturen i rigtige Farver. Paa dette Omraade
er der i lange Tider eksperimenteret meget og ofret store Summer; talrige
Videnskabsmænd, Fotografer og Amatører arbejder med Problemet. De bedste
Løsninger, man endnu har naaet, skyldes Franskmændene Lippmann (1891)
og Brødrene Lumiére (1907).
Fluor er ligesom Klor en Luftart, der har endnu større Tiltrækning til
Brint og Metaller. Syarende til Saltsyre (Brintklorid opløst i Vand) har vi
Flussyre (Brintfluorid opløst i Vand); denne Syre angriber ligesom Salt-
syre de fleste Metaller, men den indvirker ogsaa paa Glas og Lervarer. Da
den ikke paavirker Voks, Paraffin og Guttaperka, kan den opbevares i Gut-
taperkaflasker, og den kan anvendes til Ætsning af Glas, idet man beskytter
de Steder, der ikke skal ætses, ved at dække dem med Voks eller Paraffin.
Gødningssalte.
Planternes Næringsoptagelse. At Planterne vokser op af Jorden,
naar det er varmt, og Jorden er tilstrækkelig fugtig, er noget, som alle Men-
nesker ved. Hvad der vel kunde være Grunden til, at Jorden saaledes Aar
efter Aar var i Stand til at drive Planterne frem, søgte de faa, der tænkte
over Sagen, simpelt hen at forklare ved, at der i Jorden maatte findes en
„plantefrembringende" Kraft, som nogenlunde svarede til den Livskraft, man
forudsatte, fandtes i alle levende Væsener. Erfaringen viste, at naar man Aar
efter Aar dyrkede de samme Kulturplanter i samme Stykke Jord, blev Ud-
byttet ringere, hvoraf man sluttede, at Jorden mistede noget af den mærke-
lige Kraft; men dersom man skiftede med forskellige Planter, kunde Kraften
bevares længere, og det var da naturligt, at man indførte Vekseldrift. Lige-