Kemien I Menneskets Tjeneste

i 382 GØDNINGSSALTE ledes viste Erfaringen, baade at man kunde gengive Jorden noget af den skjulte Kraft ved at tilføre den Staldgødning, og at Jorden kunde komme til Kræfterne igen, naar man lod den ligge hen som Brakmark. Videre Kend- skab til denne for Menneskeheden ualmindelig vigtige Sag havde man ikke før det 19de Aarhundrede. Allerede i Slutningen af det 18de Aarh. begyndte man at faa Forstaaelse af Luftens Betydning for Planterne (S. 26). Dette Forhold blev klargjort 1804 af Franskmanden Saussure, som paaviste, at Planterne optager Føde fra Luften i Form af Kultveilte, hvis Kulstof de forbruger. De øvrige Næ- ringsstoffer optages fra Jorden gennem Rødderne. Hvilke disse Næringsstoffer var, og hvorledes man paa den hensigtsmæssigste Maade kunde forbedre Jorden, saa at den var i Stand til at yde en stor Afgrøde, var endnu et aabent Spørgsmaal, som blev besvaret af Liebig (S. 100). Dersom man under- søger Planternes Sammensætning, vil man finde, at de indeholder følgende 10 Grundstoffer: Kulstof, Brint, Ilt, Kvælstof, Svovl, Fosfor, Kalium, Kal- kium, Magnium og Jern. Desuden kan der findes andre Grundstoffer, men de 10, vi har nævnt, maa nødvendigvis være til Stede i passende Mængde og i en saadan Form, at de kan optages af Planterne. Dersom Jorden ikke giver tilstrækkeligt Udbytte, beror det paa, at et eller flere af disse Grund- stoffer enten helt mangler eller er til Stede i for ringe Mængde. Naar man gøder Jorden med Staldgødning, er det ikke saa meget de organiske Stoffer heri, der har Betydning for Planterne, som de uorganiske Stoffer, der dan- nes ved Gødningens Forraadnelse. Liebig anstillede en Række Forsøg med Planter, som han dyrkede i bestemte Næringsopløsninger, og gennem disse Forsøg godtgjorde han, at Planterne kun trivedes godt, naar samtlige Næ- ringsstoffer var til Stede, og helst i bestemte Forhold. Det var saaledes Liebig, der blev den første, som tog Kemien til Hjælp for Landbruget. Ved Kemiens Hjælp gjorde han Landbrugeren mindre afhængig af Jordens op- rindelige Beskaffenhed, idet han lærte ham ad kunstig Vej at tilføre de manglende Næringsstoffer og saaledes behandle Jorden paa en langt fordel- agtigere Maade. Efterhaanden som Landbrugerne drog Nytte af Liebigs Re- sultater, kom der et stort Opsving i Landbruget, og der opstod tillige en ny kemisk Industri, som havde til Formaal at fremstille Kunstgødning, og som har faaet en betydelig Plads mellem de forskellige Arter af kemisk Stor- industri. Alle de Næringsstoffer, Planterne har Brug for, findes næsten altid i tilstrækkelig stor Mængde i Jorden; men de findes ikke altid i en saadan Form, at Planterne kan optage dem. Herpaa raader dog Naturen selv Bod, idet der i Jorden stadig foregaar „Forvitringer11, som bestaar i, at Jordarterne under Indvirkning af Vand og Kultveilte, langsomt omdannes til simplere kemiske Forbindelser, og ved denne Omdannelse bringes en Del af Nærings-