Kemien I Menneskets Tjeneste

GØDNINGSSALTE 383 stofferne i opløselig Form. Ogsaa fra Luften modtager Jorden Næringsstof, navnlig Ammoniumkarbonat og Ammoniumnitrat. Ved Forraadnelse af orga- niske Stoffer dannes der en Del Ammoniak, der strømmer op i Luften; her forbinder den sig med Kultveilte og Vand til Ammoniumkarbonat (S. 166) og med Salpetersyre, hvoraf der dannes en ringe Mængde i Luften, til Ammo- niumnitrat, og begge disse værdifulde Salte skylles med Regnvandet ned i Jorden, hvis Rigdom paa kvælstofholdig Plantenæring forøges. Baade ved Forvitring og ved Regnvandet modtager Jorden saaledes hvert Aar Nærings- stof, men ikke nok til at dække det, der føres bort gennem en sædvanlig Afgrøde af en Kulturplante; deraf følger, at Jorden efterhaanden maa blive udpint, naar man vedbliver at dyrke Kulturplanter i den, medens den sam- ler Kræfter, naar man lader den henligge nogen Tid uden at tage Afgrøde fra den. Af de Næringsstoffer, Planterne har Brug for, indeholder Jorden som sagt i Reglen altid mere end nok, naar vi undtager Kalium, Kvælstof og Fosfor. Det er altsaa disse tre Grundstoffer, der skal tilføres i Form af opløselige Salte. Hvor meget der skal til af hvert, beror paa Jordens Beskaffenhed og paa de Kulturplanter, man vil dyrke, da de forskellige Planter stiller ret forskel- lige Krav til Næring. Vore almindelige Kornsorter kræver navnlig Fosfor og Kvælstof, Roer er meget begærlige efter Kalium, og Bælgplanter (Ærter, Vikker, Kløver) er endogsaa i Stand til at berige Jorden med Kvælstof, idet de formaar at optage Kvælstof fra Luften. Staldgødning indeholder alle tre Grundstoffer, men ikke altid i det Forhold, der passer for Planterne; naar man derfor gøder Jorden udelukkende med Staldgødning og tilfører saa meget af denne, at der er nok af et af Næringsstofferne til en bestemt Af- grøde, har man maaske enten ødslet med de to andre eller tilført for lidt af dem. Dette Forhold kan let ændres, idet man foruden Staldgødningen tilfører Jorden de Næringssalte, den yderligere har Brug for, som Kunstgødning. Forstaaelsen af Gødningens Værdi for Planterne har haft en meget stor Betydning. Men der findes ogsaa andre Forhold, som ikke maa undervurde- res. Hertil hører navnlig Jordbundens fysiske Egenskaber, om den er til- strækkelig løs, saa at den bliver ordentlig gennemluftet, og om den har til- strækkelig Evne til at opsuge Vand og Næringssaltene; her spiller den rent fysiske Behandling en stor Rolle. Endelig findes der i Jorden Bakterier, som synes at have stor Indflydelse paa Næringsstoffernes Udnyttelse; Kendskabet til disse Bakterier gaar ikke ret langt tilbage i Tiden og er endnu langt fra tilstrækkeligt. Kaliumsalte. I Naturen forekommer der omtrent lige meget Kalium og Natrium; men i Modsætning til Natriumsaltene, der findes samlede i store Mængder dels i Havet, dels i Stensaltlagene, som er aflejrede af Havet, fore-