Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
GØDNINGSSALTE 385 kommer Kaliumsaltene spredte rundt omkring i Jorden, hvoraf de langt vanskeligere end Natriumsaltene udvadskes ved Vandet, der siver igennem. Som Følge af den forskellige Forekomst er Kaliumsaltene vanskeligere at skaffe end Natriumsaltene. I Havet findes en ringe Mængde af Kaliumsalte; heraf følger, at de ogsaa forekommer i Stensaltlagene. Det vigtigste Finde- sted for Kaliumsalte er ved Byen Stassfurt i Preussen, hvor der tillige fore- kommer mægtige Stensaltlag, som kun i ringe Grad udnyttes, idet Driften væsentlig gaar ud paa at bryde de langt værdifuldere Kaliumsalte. En Mængde Stensalt brydes kun, for at det kan benyttes til at udfylde de tomme Rum, der fremkommer ved Brydningen af Kaliumsaltene, og derved hindre Sam- menstyrtning. Oprindelig var det Stensalt, der blev udvundet, medens Ka- liumsaltene betragtedes som værdiløse Stenarter. De Kaliumsalte, der findes i størst Mængde ved Stassfurt, er Karnallit og Kainit. Karnallit er Kaliummagniumklorid og indeholder 27 pCt. Kaliumklorid. Kainit er en kemisk Forbindelse af ret indviklet Sammensæt- ning, idet det indeholder Kaliumsulfat, Magniumsulfat, Magniumklorid og Vand; Indholdet af Kaliumsulfat er ca. 35 pCt. I mindre Mængde fore- kommer Kaliummagniumsulfat, som indeholder 44 pCt. Kaliumsulfat. Sammen med disse forskellige Kaliumsalte findes der mange andre Salte, f. Eks. Kalkiumsulfat, Magniumsulfat, Magniumklorid, Natriumbromid og store Mængder af Natriumklorid. Stassfurter Saltene har Betydning i den kemiske Industri som Raaprodukt for Fremstilling af Kalium, Magnium og Brom samt disse Grundstoffers Forbindelser. Denne kemiske Anvendelse er dog under- ordnet ved Siden af Kaliumsaltenes Betydning som Gødningssalte. Da Liebigs Teorier om Planternes Ernæring trængte igennem, steg Efterspørgselen efter Kaliumsalte, og i Stassfurt rykkede de hurtig frem fra at være et uvæsent- ligt Biprodukt til at blive Hovedproduktet. En Mængde Planter, navnlig Sukkerroen, Kartoflen, Bomuldsplanten og Tobaksplanten, kræver rigeligt Kalium, naar de skal give stort Udbytte. Som Gødningssalte anvendes især Karnallit og Kainit enten direkte, eller de behandles paa en saadan Maade, at Magniumforbindelserne delvis udskilles, saaledes at Saltene faar et større Indhold af Kalium og derfor bedre kan taale Transportudgifter. Saltlagene ved Stassfurt er i Øjeblikket Verdens store Forraadskammer for Kalium, og i Nutiden er det ikke blot de europæiske Lande, der forsyner sig her, men ogsaa de tropiske Lande indfører Kaliumsalte til deres Tobaks- og Bomulds- plantager. Endnu i 1861 blev der kun produceret 2 300 Tons Kaliumsalte; men allerede 1880 var Produktionen steget til over 650000 Tons, og den naaede omtrent 5 Mill. Tons i 1905. I 1907 producerede Tyskland 5,7 Mill. Tons Kaliumsalte til en samlet Værdi af 60 Mill. Kr.; deraf udførtes for over 15 Mill. Kr. Af den samlede Produktion forbrugte Landbruget over Halvdelen, Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 25