Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GØDNINGSSALTE
385
kommer Kaliumsaltene spredte rundt omkring i Jorden, hvoraf de langt
vanskeligere end Natriumsaltene udvadskes ved Vandet, der siver igennem.
Som Følge af den forskellige Forekomst er Kaliumsaltene vanskeligere at
skaffe end Natriumsaltene. I Havet findes en ringe Mængde af Kaliumsalte;
heraf følger, at de ogsaa forekommer i Stensaltlagene. Det vigtigste Finde-
sted for Kaliumsalte er ved Byen Stassfurt i Preussen, hvor der tillige fore-
kommer mægtige Stensaltlag, som kun i ringe Grad udnyttes, idet Driften
væsentlig gaar ud paa at bryde de langt værdifuldere Kaliumsalte. En Mængde
Stensalt brydes kun, for at det kan benyttes til at udfylde de tomme Rum,
der fremkommer ved Brydningen af Kaliumsaltene, og derved hindre Sam-
menstyrtning. Oprindelig var det Stensalt, der blev udvundet, medens Ka-
liumsaltene betragtedes som værdiløse Stenarter.
De Kaliumsalte, der findes i størst Mængde ved Stassfurt, er Karnallit
og Kainit. Karnallit er Kaliummagniumklorid og indeholder 27 pCt.
Kaliumklorid. Kainit er en kemisk Forbindelse af ret indviklet Sammensæt-
ning, idet det indeholder Kaliumsulfat, Magniumsulfat, Magniumklorid
og Vand; Indholdet af Kaliumsulfat er ca. 35 pCt. I mindre Mængde fore-
kommer Kaliummagniumsulfat, som indeholder 44 pCt. Kaliumsulfat.
Sammen med disse forskellige Kaliumsalte findes der mange andre Salte,
f. Eks. Kalkiumsulfat, Magniumsulfat, Magniumklorid, Natriumbromid og store
Mængder af Natriumklorid. Stassfurter Saltene har Betydning i den kemiske
Industri som Raaprodukt for Fremstilling af Kalium, Magnium og Brom samt
disse Grundstoffers Forbindelser. Denne kemiske Anvendelse er dog under-
ordnet ved Siden af Kaliumsaltenes Betydning som Gødningssalte. Da Liebigs
Teorier om Planternes Ernæring trængte igennem, steg Efterspørgselen efter
Kaliumsalte, og i Stassfurt rykkede de hurtig frem fra at være et uvæsent-
ligt Biprodukt til at blive Hovedproduktet. En Mængde Planter, navnlig
Sukkerroen, Kartoflen, Bomuldsplanten og Tobaksplanten, kræver rigeligt
Kalium, naar de skal give stort Udbytte. Som Gødningssalte anvendes især
Karnallit og Kainit enten direkte, eller de behandles paa en saadan Maade,
at Magniumforbindelserne delvis udskilles, saaledes at Saltene faar et større
Indhold af Kalium og derfor bedre kan taale Transportudgifter. Saltlagene
ved Stassfurt er i Øjeblikket Verdens store Forraadskammer for Kalium, og
i Nutiden er det ikke blot de europæiske Lande, der forsyner sig her, men
ogsaa de tropiske Lande indfører Kaliumsalte til deres Tobaks- og Bomulds-
plantager.
Endnu i 1861 blev der kun produceret 2 300 Tons Kaliumsalte; men
allerede 1880 var Produktionen steget til over 650000 Tons, og den naaede
omtrent 5 Mill. Tons i 1905. I 1907 producerede Tyskland 5,7 Mill. Tons
Kaliumsalte til en samlet Værdi af 60 Mill. Kr.; deraf udførtes for over 15
Mill. Kr. Af den samlede Produktion forbrugte Landbruget over Halvdelen,
Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste
25