Kemien I Menneskets Tjeneste

GØDNINGSSALTE 387 Skøndt Chilisalpeter saaledes er et nødvendigt Raastof for den kemiske Industri, er dets Betydning for Landbruget dog langt større, da det inde- holder Kvælstof i en saadan Form, at det kan optages af Planterne. Derfor gik det ogsaa med Chilisalpeter som med Kaliumsaltene; saa snart man be- gyndte at faa Forstaaelse af Gødningssaltenes Betydning, begyndte Salpeter- produktionen at stige stærkt. Medens Chiles Salpeterudførsel i 1830 kun var 935 Tons og endnu i 1860 ikke var naaet højere end til 70000 Tons, naaede den allerede i 1890 over 1 Mill, og nærmer sig nu stærkt til de 2 Millioner Tons. Foruden Chilisalpeter anvendes ogsaa andre Stoffer som kvælstof- holdig Kunstgødning, saaledes Sukkerslam (S. 247), de affedtede Knogler, som man ikke koger Lim af (S. 317), og navnlig Ammoniumsulfat, der vindes som Biprodukt i Gas- og Koksværkerne (S. 170); men alle disse Stoffer dækker kun et ringe Forbrug i Sammenligning med Chilisalpeter. Det er derfor ganske naturligt, at man har undersøgt, om Salpeterlagene var uudtømmelige; Undersøgelsen er kommen til det Resultat, at de kan strække til for 30—50 Aar endnu; allerede nu ser det ud til, at de kvælstofrigeste Lag er udtømte, saa at man maa gaa over til at bryde dem, der er mere fat- tige paa Kvælstof. Disse Fremtidsudsigter er ikke lyse. Salpeter kan man nu ikke godt undvære; det er nødvendigt for Salpetersyreindustrien, og ser vi hen til dets Anvendelse i Landbruget, er det for Menneskeheden et Spørgs- maal om at skaffe det daglige Brød. Det er derfor naturligt, at den kemiske Videnskab maa søge at skaffe en Erstatning for Salpeteret. Kvælstof er der nok af paa Jorden; alene i Luften er der en saa stor Mængde, at der er nok for Aartusinder; men det gælder om at omdanne Luftens Kvælstof til saadanne kemiske Forbindelser, at Planterne kan optage det fra disse. I Nutiden er det lykkedes at fremstille to Forbindelser af Luf- tens Kvælstof, som kan bruges af Planterne, nemlig Luftsalpeter og Kalk- kvælstof. I mange Aar har man vidst Besked med, at Kvælstof kan forbinde sig med Ilt ved elektrisk Paavirkning; men det er Nordmændene Birkeland og Eydes Fortjeneste, at de har forstaaet at indrette en Ovn, hvori den kemiske Forbindelse mellem Kvælstof og Ilt kan foregaa i det større, og at omdanne de dannede Kvælstofilter til et Nitrat. Til Forening af de to Grund- stoffer benyttes Buelyset, som ved Hjælp af Magneter udbredes til en Flammeskive, der kan faa en Udstrækning af indtil 2 Meter, naar der an- vendes en stærk Strøm og kraftige Magneter. Denne Flammeskive indeslut- tes i en Ovn, hvori Luften ledes ind foroven, og den varme Luft, som inde- holder 2—3 pCt. Kvælstofilter, strømmer ud forneden. Den varme Luft maa først gøre Nytte, idet den bruges til Ophedning af Inddampningspanderne; derefter omdannes Kvælstofilterne til Kvælstoftveilte (S. 34), der forbinder sig med Vand til Salpetersyre, som ved Behandling med Kalkmælk og Kal- 25*