Kemien I Menneskets Tjeneste

SILIKATER 395 malet til et støvfint Pulver, er den brugbar. Til Undersøgelse af Finheden bruger man Sigter; dersom Cementkornene kan gaa igennem en Sigte, der har 5000 Huller paa hver Kvadratcentimeter, er Cementen bedst, og dersom de er saa grove, at de ikke kan gaa igennem en Sigte med 900 Huller paa hver Kvadratcentimeter, er Cementen ubrugelig. Efter den oprindelige Fremgangsmaade ved Cementfremstillingen, som endnu anvendes, blev de sammenblandede Raamaterialer, Ler og Kalkium- karbonat, æltede med Vand og formede til Sten af Størrelse som Mursten; disse Sten blev derefter brændt i Skaktovne eller Ring- ovne (S. 356). Denne Fremgangsmaade er man nu ved at gaa bort fra, da den tager lang Tid, og Ovnene kræver stor Plads. I Stedet for de sto- re, langsomtvirkende Skaktovne og Ring- ovne bruger man nu roterende Rørovne; herved tilendebringes Omdannelsen i langt kortere Tid, der spa- res Brændsel, og der Fig. 277. Cementen kommer ud af Køletromlen. (Fotografi fra Dania.) kræves mindre Plads. Fig. 273—279 viser Indretningen af en moderne dansk Cementfabrik. Paa Fig. 273 ser vi den store Kridtgrav; L er en Lerdynge og S et Skur, hvori der findes et Slæmmeapparat. Saavel Ler som Kridt køres hen i Skuret, hvor de først afvejes for at faa det rigtige Blandings- forhold. Derefter kastes begge Dele ned i Slæmmeapparatet (Fig. 274, S), hvor de blandes med Vand, og ved Hjælp af et stort Røreapparat omdannes til en hvid, temmelig tynd Grød. Denne føres videre af Transportbaandet B, som er forsynet med Spande A, op i Etagen ovenover (Fig. 275), hvor den i nye Slæmmeapparater S findeles mere og mere, indtil den naar hen til Pumpen P, der gennem Røret R pumper Cementblandingen op i en Be- holder, hvorfra den løber ned i Rørovnene (Fig. 276, /?). Rørovnene er 11/2—2 Meter vide Jernrør, som indvendig er beklædte med ildfaste Sten; deres Længde er fra 20—30 Meter, alt eftersom man benytter en tør "Blån-