Kemien I Menneskets Tjeneste

396 SILIKATER ding eller den vaade Cementmasse, idet den sidste kræver en længere Ovn. Ovnene har en svag Hældning nedefter fra a til b, og de kan ved Hjælp af Tandkransen paa Midten holdes i en roterende Bevægelse. Til Brændsel be- nytter man enten fintmalet Kulstøv eller Destillationsresten fra Stenolien, som sammen med den nødvendige Luft blæses ind i Ovnen ved b. I begge Til- fælde faar man ved den inderlige Blanding af Luft og Brændsel en fuld- stændig Forbrænding, hvorved Ovnen ophedes, saaledes at Varmegraden er højest ved b og lavest ved a. Cementblandingen kommer ind ved a, og ved Fig. 278. Rørmøller. (Fotografi fra Dania.) Ovnens Omdrejning glider den langsomt ned igennem, indtil den naar b. Cementen er nu færdigbrændt, men under Brændingen er den sintret sammen til smaa Kugler, der i rødglødende Tilstand falder ned i et andet og kortere Jernrør, Køletromlen, der ligger nedenunder Rørovnen og hælder den modsatte Vej. Køletromlen (Fig. 277, C) er indvendig forsynet med Jernribber; imellem disse rystes Cementkuglerne, og idet de glider ned gennem Tromlen, afkøles de af den Luft, der strømmer den modsatte Vej. Derefter falder Cement- kuglerne ud gennem nogle smaa Huller, der findes i den nederste Del af Tromlen; ved disse Huller sigtes de groveste Stykker fra, medens de øvrige samles i Renden R, hvori der er en roterende Skruegang, der fører dem hen til en Elevator, som bringer dem videre til Cementmøllen. I denne males de først til et groft Pulver, der bagefter i roterende Rørmøller (Fig. 278) om- dannes til fint Støv. Fra Rørmøllen bringes Cementen hen i Lageret, hvor den ligger nogen Tid, inden den pakkes i Trætønder eller Sække. Fig. 279