Kemien I Menneskets Tjeneste

SILIKATER 397 viser en Del af Fabrikkens Lager; Arbejderne er netop i Færd med at køre Cementsækkene ud til Skibet, der ligger lige uden for Lagerhuset, parat til at modtage dem. Naar Cementen røres ud i Vand, sker der kemiske Omsætninger, som man endnu ikke har været i Stand til at forklare, skøndt der er fremsat Forklaringer nok; men ingen af disse synes helt at træffe Sandheden. Ved Fig. 279. Cementlager. (Fotografi fra Dania.) disse Omsætninger „binder" Cementen hurtigt, d. v. s. den bliver til en fast, sammenhængende Masse. Efter den Tid, det tager, før de forskellige Slags Cement binder, taler man om „Hurtigbindere" og „Langsombindere"; en „Normalbinder" kræver 3—5 Timer, en Hurtigbinder mindre end 1 Time. Kiselrige Cementsorter er Langsombindere, lerrige er Hurtigbindere; Lang- sombindere ender med at blive langt fastere end Hurtigbindere. Derfor ønsker man ofte at omdanne en Hurtigbinder til en Langsombinder, hvad der kan ske ved Tilsætning af et eller andet Stof, der har en katalytisk Virkning (S. 236) paa Cementen, f. Eks. Gips. Man blander da Gips i det Vand, der skal bruges til Mørtel; dog maa der ikke være mere end 2 pCt. Gips i Ce- menten, da en større Mængde let kan fremkalde Sprængninger i Cement- støbningen, medens den hærdner. Omvendt findes der Stoffer, der har den modsatte Virkning paa Bindingsevnen, f. Eks. Soda og Aluminiumsulfat.