Kemien I Menneskets Tjeneste

SILIKATER 411 f. Eks. de Fyrster, der for at efterligne deres mere velhavende Standsfæller til Fester og Gaver bortødslede mange flere Penge, end de kunde pine ud af deres Undersaatter. Saadanne Fyrster var udmærkede Objekter for de talrige Svindlere, der gav sig ud for Guldmagere, og som kunde gøre sig Haab om at tilbringe magelige Dage ved et Hof, medens de arbejdede for at skaffe Fyrsten Penge; undertiden maatte Guldmageren finde sig i at være Fange, naar Fyrsten blev bange for, at han ellers ikke fik tilstrækkelig Nytte af Manden. Paa den Maade holdt den sachsiske Kurfyrste August II en ung Guldmager ved Navn Böttger i Fangenskab. Det lykkedes ikke Böttger at lave Guld; men i Aaret 1709 fik han fremstillet hvide Porcelænsgenstande af Kaolin, som fandtes i Sachsen. Aaret efter grundlagdes Europas første Porcelænsfabrik i Meissen. Skøndt man i Begyndelsen søgte at hemmelig- holde Fremstillingsmaaden, varede det dog ikke ret længe, førend der ogsaa i andre Lande opstod Porcelænsfabrikker. I Nutiden er det Fabrikkerne i København, Sévres, Berlin og Meissen, der leverer det fineste Porcelæn. Naar vi ser bort fra Glasuren, kan vi dele Lervarer i to Slags, nemlig Lervarer med tæt og med porøs Masse. De tætte Lervarer, som brændes ved 1200—1500°, er haardere end Staal og uigennemtrængelige for Luft og Fugtighed; hertil hører Porcelæn og Stentøj. De porøse Lervarer, som har Brændingstemperatur ved 1000° eller lavere, er blødere end Staal og opsuger, naar de ikke er glaserede, baade Vædsker og Luft; hertil hører Fajance, Terrakotta, Pottemagervarer og Teglværksvarer. Porcelæn. Det haarde europæiske Porcelæn er Lerindustriens bedste Produkt. Til Fremstilling af det bruges Kaolin, der blandes med Kvarts og Feldspat i større eller mindre Mængde alt efter Kaolinets Sammensætning. Jo mere Lerstof der findes i Porcelænet, desto mere modstandsdygtigt bliver det over for Temperaturforandringer, men desto højere Varmegrad kræver det ogsaa til Brændingen; dersom Indholdet af Lerstof synker under 40 pCt., faar vi blødt Porcelæn. Kaolinet slæmmes med Vand og blandes derefter med fintmalet Kvarts og Feldspat. Derpaa presser man Vandet fra, og Por- celænsmassen henlægges i nogen Tid til Lagring, hvorved der foregaar ke- miske Omdannelser med den, som bevirker, at den lettere kan formes; alligevel er Porcelænsmassen stadig vanskeligere at forme end de almindelige Lerarter, da den er mindre plastisk. Formningen sker i Reglen ved Drejeskiven (Fig. 288), en vandret Skive, der kan drejes rundt ved Hjælp af Fødderne eller ved en Drivrem. Paa Skiven lægges Porcelænsmassen; Skiven sættes i Bevægelse, og ved Hjælp af Hænderne, Skabeloner og Gipsforme faar Genstanden den rigtige Form og Tykkelse. Undertiden støbes Genstandene i Gipsforme; hertil kræves en tyndflydende Porcelænsmasse, der dog ikke maa indeholde for meget Vand; en saadan Masse kan man faa ved Tilsætning af en lille Smule Soda. Naar Porcelænet er formet, maa det først lufttørres;