Kemien I Menneskets Tjeneste

410 SILIKATER Fig. 287. Japansk Porcelænsbrænderi. (Fotografi i Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) Lerindustriens fineste Produkt, Porcelænet, kom temmelig sent til Vesterlandene. Det er Kineserne, der har opfundet Porcelænet, og efter deres egne Beretninger at dømme har de kendt dette Stof længe før vor Tids- regning; dog synes det i Virkeligheden først at være fremkommet nogle Aar- hundreder senere. Omkring Aar 1000 lærte Kineserne at dekorere Porcelæ- net med blaa Farve under Glasuren. Denne Opfindelse har de aabenbart vurderet meget højt; thi straks efter at den var kommen frem, blev det blaamalede Porcelæn fremstillet udelukkende til Brug for Kejseren; ingen almindelig Kineser turde tænke paa at anskaffe denne Vare, ja han havde ikke engang Lov til at se paa den. Senere lær- te Kineserne at bruge flere Farver. Ogsaa Japaneserne havde en betydelig Porce- lænsindustri, og i Ret- ning af at dekorere Varerne overgik de Kineserne. I det 13de Aarh. gæstede Italie- neren Marco Polo Kina, og da han kom hjem til Europa igen, fortalte han om det fine kine- siske Porcelæn; men endnu fik Europæerne ikke den sjældne Vare at se. Først da Portugiserne havde fundet Søvejen til Asien, kom et af deres Skibe tilbage med en Ladning Porcelæn, der straks vakte stor Opsigt. Det kine- siske Porcelæn blev snart Genstand for Folks Begær, skøndt det i Begyn- delsen maatte vejes op med Guld; Portugiserne skaffede sig en indbringende Forretning ud af Porcelænshandelen, medens man rundt omkring i Europa gav sig i Færd med Problemet selv at fremstille Porcelæn. Som vi før har set, var Datidens kemiske Kundskaber smaa; man kunde derfor ikke gaa frem ad den videnskabelige Forsknings Vej, men maatte stole paa, at Til- fældet vilde komme til Hjælp. I de Tider var der endnu mange Mennesker, der troede paa Guldmageriet, navnlig de, der helst vilde tro paa Vidunderet,’