ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
 SILIKATER 409 det ske, at enkelte Dele blev udsat for særlig stærk Varme, og hvis de sam- tidig kom i Berøring med Træaskens Alkalier, fik de et glasagtigt Overtræk; den tænksomme Opfindernatur har udnyttet Tilfældet og anvist en Maade til at glasere Lervarerne, hvorved de blev faste og uigennemtrængelige for Væd- sker. Det er ikke urimeligt, at Lerindustrien har udviklet sig saaledes eller i hvert Fald paa en lignende Maade. Sikkert er det, at i alle de gamle Kul- turlande, Kina, Japan, Indien, Ægypten og Mesopotamien, forstod man at be- arbejde Leret. Beviser paa Lerindustriens Ælde har vi i Ægypten, hvor man har fundet Levninger af Murstensbygninger, hvis Alder maa være mindst 12 000 Aar, og 1ste Mosebog beretter om Bygningen af Babels- taarnet (Kap. 11, V. 3): „Velan, lad os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten..." Samtidig med at man anvendte de hold- bare brændte Sten, blev ogsaa de billigere sol- tørrede Sten benyttede. Baade Grækere og Ro- mere brugte Mursten, og fra Rom udbredte Kendskabet til Teglovnen sig til de øvrige euro- pæiske Lande. Alligevel varede det meget længe, førend brændte Sten blev det almindelige Byg- ningsæmne; omkring Aar 1500 blev der indrettet en Teglovn ved København, men endnu i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede brugte man paa Landet ubrændte Sten og lerklinede Vægge. — Ogsaa Pottemager- kunsten er meget gammel. Oldtidens Industriland Ægypten er vel ogsaa her gaaet foran, og fra Ægypten har Kunsten bredt sig til Jøderne og de andre Folk i Vestasien, som baade brugte Drejeskiven og forstod at glasere Gen- standene; vi finder saaledes i Jesu Sirachs Visdom (Kap. 38, V. 36 o. f.): „Saaledes med Pottemageren, som sidder ved sin Gerning og drejer Skiven med sine Fødder; . . . han danner Leret med sin Arm, og med sine Fødder gør han det smidigt; han vil henvende sine Tanker paa at fuldende Glase- ringen, og hans Aarvaagenhed gaar ud paa at rense Ovnen." I den græske og romerske Kultur spillede Lervarer en betydelig Rolle, hvad enten de be- nyttedes til Brugsgenstande eller til Dekoration. Ogsaa i de andre europæiske Lande lavede man Kar af Ler, hvad vi bl. a. ser her i Danmark af Fund fra Køkkenmøddinger og Jættestuer. Til Glasur anvendtes i Oldtiden Alkali- silikater, der sammen med Leret dannede en glasagtig Masse. Først i det 13de Aarh. lærte man at bruge Blyglasur, som var gennemsigtig og derfor viste Lerets Farve, der ikke altid var lige tiltalende; det var derfor et stort Fremskridt, da man ved at sætte Tinilte til Glasurmassen opnaaede at frem- stille en hvid, uigennemsigtig Glasur, som dækkede Lervarens egne Mangler.