Kemien I Menneskets Tjeneste

 SILIKATER 409 det ske, at enkelte Dele blev udsat for særlig stærk Varme, og hvis de sam- tidig kom i Berøring med Træaskens Alkalier, fik de et glasagtigt Overtræk; den tænksomme Opfindernatur har udnyttet Tilfældet og anvist en Maade til at glasere Lervarerne, hvorved de blev faste og uigennemtrængelige for Væd- sker. Det er ikke urimeligt, at Lerindustrien har udviklet sig saaledes eller i hvert Fald paa en lignende Maade. Sikkert er det, at i alle de gamle Kul- turlande, Kina, Japan, Indien, Ægypten og Mesopotamien, forstod man at be- arbejde Leret. Beviser paa Lerindustriens Ælde har vi i Ægypten, hvor man har fundet Levninger af Murstensbygninger, hvis Alder maa være mindst 12 000 Aar, og 1ste Mosebog beretter om Bygningen af Babels- taarnet (Kap. 11, V. 3): „Velan, lad os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten..." Samtidig med at man anvendte de hold- bare brændte Sten, blev ogsaa de billigere sol- tørrede Sten benyttede. Baade Grækere og Ro- mere brugte Mursten, og fra Rom udbredte Kendskabet til Teglovnen sig til de øvrige euro- pæiske Lande. Alligevel varede det meget længe, førend brændte Sten blev det almindelige Byg- ningsæmne; omkring Aar 1500 blev der indrettet en Teglovn ved København, men endnu i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede brugte man paa Landet ubrændte Sten og lerklinede Vægge. — Ogsaa Pottemager- kunsten er meget gammel. Oldtidens Industriland Ægypten er vel ogsaa her gaaet foran, og fra Ægypten har Kunsten bredt sig til Jøderne og de andre Folk i Vestasien, som baade brugte Drejeskiven og forstod at glasere Gen- standene; vi finder saaledes i Jesu Sirachs Visdom (Kap. 38, V. 36 o. f.): „Saaledes med Pottemageren, som sidder ved sin Gerning og drejer Skiven med sine Fødder; . . . han danner Leret med sin Arm, og med sine Fødder gør han det smidigt; han vil henvende sine Tanker paa at fuldende Glase- ringen, og hans Aarvaagenhed gaar ud paa at rense Ovnen." I den græske og romerske Kultur spillede Lervarer en betydelig Rolle, hvad enten de be- nyttedes til Brugsgenstande eller til Dekoration. Ogsaa i de andre europæiske Lande lavede man Kar af Ler, hvad vi bl. a. ser her i Danmark af Fund fra Køkkenmøddinger og Jættestuer. Til Glasur anvendtes i Oldtiden Alkali- silikater, der sammen med Leret dannede en glasagtig Masse. Først i det 13de Aarh. lærte man at bruge Blyglasur, som var gennemsigtig og derfor viste Lerets Farve, der ikke altid var lige tiltalende; det var derfor et stort Fremskridt, da man ved at sætte Tinilte til Glasurmassen opnaaede at frem- stille en hvid, uigennemsigtig Glasur, som dækkede Lervarens egne Mangler.