Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SILIKATER
409
det ske, at enkelte Dele blev udsat for særlig stærk Varme, og hvis de sam-
tidig kom i Berøring med Træaskens Alkalier, fik de et glasagtigt Overtræk;
den tænksomme Opfindernatur har udnyttet Tilfældet og anvist en Maade til
at glasere Lervarerne, hvorved de blev faste og uigennemtrængelige for Væd-
sker. Det er ikke urimeligt, at Lerindustrien har udviklet sig saaledes eller
i hvert Fald paa en lignende Maade. Sikkert er det, at i alle de gamle Kul-
turlande, Kina, Japan, Indien, Ægypten og Mesopotamien, forstod man at be-
arbejde Leret.
Beviser paa Lerindustriens Ælde har vi i Ægypten, hvor man har fundet
Levninger af Murstensbygninger, hvis Alder maa være mindst 12 000 Aar, og
1ste Mosebog beretter om Bygningen af Babels-
taarnet (Kap. 11, V. 3): „Velan, lad os stryge
Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for
Sten..." Samtidig med at man anvendte de hold-
bare brændte Sten, blev ogsaa de billigere sol-
tørrede Sten benyttede. Baade Grækere og Ro-
mere brugte Mursten, og fra Rom udbredte
Kendskabet til Teglovnen sig til de øvrige euro-
pæiske Lande. Alligevel varede det meget længe,
førend brændte Sten blev det almindelige Byg-
ningsæmne; omkring Aar 1500 blev der indrettet
en Teglovn ved København, men endnu i den
sidste Halvdel af forrige Aarhundrede brugte
man paa Landet ubrændte Sten og lerklinede Vægge. — Ogsaa Pottemager-
kunsten er meget gammel. Oldtidens Industriland Ægypten er vel ogsaa her
gaaet foran, og fra Ægypten har Kunsten bredt sig til Jøderne og de andre
Folk i Vestasien, som baade brugte Drejeskiven og forstod at glasere Gen-
standene; vi finder saaledes i Jesu Sirachs Visdom (Kap. 38, V. 36 o. f.):
„Saaledes med Pottemageren, som sidder ved sin Gerning og drejer Skiven
med sine Fødder; . . . han danner Leret med sin Arm, og med sine Fødder
gør han det smidigt; han vil henvende sine Tanker paa at fuldende Glase-
ringen, og hans Aarvaagenhed gaar ud paa at rense Ovnen." I den græske
og romerske Kultur spillede Lervarer en betydelig Rolle, hvad enten de be-
nyttedes til Brugsgenstande eller til Dekoration. Ogsaa i de andre europæiske
Lande lavede man Kar af Ler, hvad vi bl. a. ser her i Danmark af Fund
fra Køkkenmøddinger og Jættestuer. Til Glasur anvendtes i Oldtiden Alkali-
silikater, der sammen med Leret dannede en glasagtig Masse. Først i det
13de Aarh. lærte man at bruge Blyglasur, som var gennemsigtig og derfor
viste Lerets Farve, der ikke altid var lige tiltalende; det var derfor et stort
Fremskridt, da man ved at sætte Tinilte til Glasurmassen opnaaede at frem-
stille en hvid, uigennemsigtig Glasur, som dækkede Lervarens egne Mangler.