Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SILIKATER
413
frit i Ovnen, men Genstandene anbringes i Kapsler af ildfast Ler (Fig. 290),
der skal hindre Støv og andre Urenheder i at trænge ind til dem. I Kapslen
sætter man Genstanden paa en Skive af brændt Ler, der ved Ophedningen
svinder lige saa meget som Porcelænet, og for at Glasuren ikke skal smelte
fast til Lerskiven, skraber man Glasurmassen af paa Berøringsstedet; derfor
har Porcelænsgenstande forneden en fremspringende Rand, som der ikke er
Glasur paa.
Naar Porcelæn skal males, sker det lettest, idet man lægger Farverne
oven paa Glasuren, hvorefter Porcelænet underkastes en tredje Brænding,
som foregaar ved lavere Var-
megrad end Blankbrændingen.
Som Farver anvendes farvet
Blyglas, der pulveriseres og
sammenrives med Terpentin-
olie. Forgyldning kan ske paa
to Maader. Man udrører Guld-
pulver blandet med Vismutilte
i Olie og maler Genstanden
hermed; ved Brændingen smel-
ter Vismutiltet og binder her-
ved Guldet til Porcelænet.
Man faar paa denne Maade
en temmelig bestandig For-
gyldning, som efter Brændingen
Fig. 290. Porcelænsovn.
Wjl
uni
ilt;
r«. g
er mat og derfor maa poleres blank. En langt billigere, men ogsaa mindre
holdbar Forgyldning faar man ved at male Porcelænet med en Guldopløs-
ning; naar det derefter brændes, fremtræder Guldet straks med blankt Skær.
Hvis man vil male Porcelænet under Glasuren, lægges Farven paa de
svagt brændte Genstande, førend de dyppes i Glasurmassen og underkastes
den stærke Ophedning. Medens mange farvede Metalilter taaler den svage
tredje Brænding, er der kun faa Farver, der kan taale den høje Varmegrad
ved Blankbrændingen, og man har derfor kun et ringe Udvalg af Farver at
arbejde med, f. Eks.: en blaa Koboltforbindelse, en grøn Kromforbindelse,
røde Kobber- og Guldforbindelser, en sort Uranforbindelse samt ganske en-
kelte andre Metalforbindelser. Ved Underglasurfarvning beskyttes Dekoratio-
nerne af Glasuren, og de virker langt smukkere end de noget paaklistrede
Dekorationer oven paa Glasuren. Oprindelig var det væsentlig kun til blaa-
malede Ting, man benyttede Underglasurfarvning, f. Eks. til det bekendte
københavnske Musselstel; men i den seneste Tid fremstilles der overmaade
smukke og kostbare Ting med Dekorationer under Glasuren. Paa dette Om-
raade er det den kgl. Porcelænsfabrik i København, der indtager en smuk