Kemien I Menneskets Tjeneste

SILIKATER Fig.291. Porcelæn fra den kgl. Porcelænsfabrik med Førerstilling. Paa Verdensudstillingen i Paris 1889 var det den eneste Fabrik, der udstillede Porcelæn, der var udstyret med kunstneriske Dekorationer under Glasuren; nu søger alle større Porcelænsfabrikker at vinde med, idet de følger de Veje, som den københavnske Fabrik har anvist. Porcelæn har en meget stor Anvendelse baade til Brugsgenstande i Husholdningen og i Laboratoriet og til Dekorationsgenstande. Til Fi- gurer bruger man hvidt Porcelæn, der ikke glaseres, men ophedes til samme Varmegrad som de glase- rede Ting; saadant Porcelæn kaldes Biskuit. Kineserne og Japaneserne bru- ger det naturlige Porcelænsler uden at blande det; det er i Reglen tem- melig fattigt paa Lerstof og taaler derfor ikke saa høj Brændetempera- tur. Saadant Porcelæn kaldes blødt, og det brændes kun en Gang; her- til hører de bekendte, meget tynde Kineserkopper. Lignende Arbejder af blødt Porcelæn fremstilles i Tyskland. Stentøj danner en lufttæt Mas- se, der er haardere end Staal; det brændes ved en Varmegrad, som ligger noget lavere end den, der be- nyttes til Blankbrænding af Porce- læn. Det fineste Stentøj nærmer sig Porcelænet i Egenskaber, og heraf fremstilles i Sévres og Japan Vaser Reformationstiden brugte man i Tysk- Dekoration under Glasuren. (Opfindelsernes Bog.) dekorative Genstande. Paa eller graa Stenkrus, der var rigt forsynede med Ornamenter; lig- og andre land blaa nende Stentøj fremstilles endnu i Tyskland. Almindeligt Stentøj brændes kun en Gang og stilles ikke i Kapsler. Henimod Slutningen af Brændingen kaster man noget Salt ind i Ovnen; ved den høje Varmegrad fordamper Saltet og danner med det yderste Lag af Leret en Slags Natriumglas, der tjener som Glasur. I Nutiden bruges Stentøj til glaserede Vandledningsrør, Fliser samt Kar og Redskaber, der anvendes i Husholdningen og navnlig i den kemiske Industri.