Kemien I Menneskets Tjeneste

JERN 417 til at bygge Bro mellem Folkeslagene. Men er Jernet saaledes det Metal, den moderne Kultur er grundlagt paa, maa vi ikke glemme, at Betingelsen for, at Jernet har kunnet udnyttes i en saa uhyre Maalestok og til saa mange Formaal, er, at man har lært at udnytte en anden af Jordens Skatte, der synes endnu ubetydeligere end Jernet, nemlig Stenkullene. Disse to er Bjerg- værkets Stormagter, nøje sammenknyttede; kun ved deres Samvirken har det været muligt at naa til det Kulturstandpunkt, vi nu indtager. Det Land, der har rigelig Jern og Stenkul, har Muligheder for stor Bjergværksdrift og stor Industri, selv om det mangler alle andre Metaller. Af de to Stormagter er igen Stenkul den største, navnlig naar vi regner dens mere flygtige Slægt- ning, Stenolien, med. Dersom vi tager den samlede Værdi af Jordens Bjerg- værksprodukter, Metaller, ædle og uædle Stene, Salte o. s. v., repræsenterer Kul og Stenolie over Halvdelen, og sammen med Jernet naar de op til om- trent tre Fjerdedele, medens alle de andre Stoffer maa nøjes med godt een Fjerdedel af det hele. Derfor er det ogsaa Kul- og Jernlandene, der indtager Førstepladserne i Bjergværksdriften; forrest kommer de forenede Stater, som er velforsynede med alt og frembringer ca. 40 pCt. af Jordens samlede Rig- domme; Kul- og Jernlandene England og Tyskland naar henholdsvis 18 og 13 pCt., medens det guld- og diamantrige Sydafrika kun yder ca. 4 pCt. Indenfor Metallerne har Jernet saaledes den første Plads. Oldforskeren afslutter Menneskehedens Barndom med „Jernalderen", og den skrevne Hi- storie behandler i Hovedsagen kun Jernalderens Folk. Alligevel er det først i det 19de Aarh., at Jernet kom til at præge Folkenes Kultur, hvad vi let- test ser af Tallene for Jernproduktionen; ved Aarhundredets Begyndelse var denne kun 825 000 Tons og steg først langsomt til knap 5 Mill. Tons (1850); derefter steg den hurtigere og hurtigere, saaledes at den Aar 1900 havde naaet 41 Mill. Tons. Ved Aarhundredets Slutning var Jernproduktionen 50 Gange saa stor som ved dets Begyndelse, og det 20de Aarh. har ikke staaet tilbage; allerede 1907 havde Jernproduktionen naaet over 60 Mill. Tons. De syv vigtigste Jernlande producerede i 1906 tilsammen 56,8 Mill. Tons, nemlig: Forenede Stater.......... 25,7 Mill. Rusland................... 2,3 Mill. Tyskland................ 12,5 — Belgien................... 1,4 — England................. 10,2 — Østrig-Ungarn............. 1,4 — Frankrig.................. 3,3 — Jern er et temmelig tungt, hvidt Metal, som næsten aldrig fremstilles i ren Tilstand; det indeholder altid en Del Kulstof, hyppigt Mangan og Kisel samt noget Svovl og Fosfor. Det Jern, der anvendes teknisk, er enten Raa- jern eller smedeligt Jern. Raajern indeholder mindst 2,3 pCt. Kulstof, ofte indtil 4 pCt., foruden Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 27