Kemien I Menneskets Tjeneste

JERN 421 med Lag af Trækul. Efter ca. 10 Ti- mers Ophedning var Smeltningen forbi, og Slaggerne tappedes ud gen- nem en Aabning i Digelen. Ved en senere Smeltning blev det kulrige Raajern befriet for største Delen af Kullene og behandledes derefter med Hammeren G. I Tidens Løb vokser Ovnen i Størrelse; fra den meterhøje Smelte- digel Fig.;295 vokser den til den flere Meter høje Højovn, hvis Blæsemaskine stadig drives med Vandkraft. Midt paa Billedet Fig. 296 ser vi en gam- mel tysk Højovn med tilhørende Vand- hjul; til højre ligger der Dynger af Jernmalm, og her findes tillige et Hus til Opbevaring af Trækul; til venstre har vi Beboelseshuset med tilhørende Udhuse. Endnu er hele Jernværksan- lægget ikke særlig stort. Men efter som Højovnen tiltager i Højde og mere indrettes til Masseproduktion, begynder det at knibe med Brænd- selet. Trækul er meget dyre, og de Fig. 295. Jernfremstilling i det 16de Aarh. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) taaler daarlig Trykket af de mange Lag i Ovnen. Man maatte da skaffe sig Fig. 296. Preussisk Højovn, anlagt 1757. (Beck: Geschichte des Eisens.) et billigere og haardere Brænd- sel, og her laa det nær at an- vende Stenkul. Men disse har den kedelige Ulempe, at de indeholder meget Svovl og derfor gør Raajernet svovl- holdigt. Først med Fremstil- lingen af Koks har man det brugbare Brændselsmateriale, og Højovnen kunde nu vokse videre. Det var det skovfat- tige England, der her gik i Spidsen, og med Begyndelsen af det 19de Aarh. havde Eng- land gennemført Kokshøj- ovnene overalt og dermed