JERN
425
og Giktgassen brændte ud af Aabningen til ingen Nytte (Fig. 297). I den
første Tredjedel af forrige Aarhundrede lærte man, at der kunde spares
Brændsel, naar den Luft, der blæses ind i Højovnen, først opvarmes. I Nu-
tiden drager man Nytte af Giktgassen, idet man anvender den til at ophede
Fig. 300. Jernet tappes ud af Smelteovnen.
(Fotografi fra Strømmens Jernstøberi.)
Blæseluften. Hertil benytter man store „Lufthedere" (Bilaget, F), en Slags
Regeneratorer, der er delte i to lodrette Afdelinger, en mindre og en større;
den sidste er ved ildfaste Sten omdannet til en Række lodrette Kanaler.
Giktgassen kommer ind forneden i den tomme Afdeling, hvor den blandes
med Luft og brænder; Forbrændingsprodukterne gennemstrømmer den anden
Afdeling og gaar herfra ud i Skorstenen. Naar Stenkanalerne er ophedet til-
strækkeligt, lukkes der for Tilstrømningen af Giktgassen, som ledes ind i en
anden Luftheder, medens der blæses frisk Luft gennem de hede Stenkanaler