Kemien I Menneskets Tjeneste

426 JERN og derfra videre ind i Ovnen. Blæsemaskinen (E) drives ved en Gasmotor, der underholdes af Giktgas. Ved denne Anvendelse af Giktgassen spares en Mængde Brændsel, og, naar man arbejder økonomisk, medgaar al Giktgassen ikke til Lufthederne og Blæsemaskinen, men der bliver endda en Del til- overs, der kan benyttes til andre Formaal. Hver Højovn har 3 eller 4 Luft- varmere, saa hele Anlægget er temmelig stort. Driften af Ovnen fortsættes uafbrudt. Ovenfra fyldes Malmblanding og Koks i; forneden udtappes med Fig. 301. Jernet hældes i Formen. (Fotografi fra Strømmens Jernstøberi.) passende Mellemrum det flydende Raajern, som enten føres direkte til Støbe- ovnen (J) eller til de Ovne, hvor det omdannes til Smedejern og Staal, eller det løber ud i Støberender (G), hvori det støbes til Barrer, der forsendes til Viderebehandling. Raajern. Af Raajern har man to Hovedformer, nemlig graat Raajern og hvidt Raajern. I det graa Raajern findes Kulstoffet i Form af Grafit; det er graat paa Brudflader, blødere end det hvide Raajern og smelter ved ca. 1200°. I hvidt Raajern er Kulstoffet kemisk bundet til Jernet; det er hvidt paa Brudflader, temmelig haardt og smelter ved ca. 1100°. Kulstofmængden er størst i graat Raajern, der tillige indeholder noget Mangan, Svovl, Fosfor og temmelig meget Kisel; dette Stof bevirker, at Kullet udskilles som Grafit. En særlig Form af graat Raajern er Kiseljern, der indeholder indtil 15 pCt. Kisel, men mindre Kulstof. Hvidt Raajern har mindre Kisel og Kulstof, men