Kemien I Menneskets Tjeneste

JERN 427 i Reglen mere Mangan og Fosfor. Spejl jern er næsten fosforfrit, men har indtil 20 pCt. Mangan og 5 pCt. Kulstof. Af Manganmalme udvindes Man- ganjern, der er endnu mere kulrigt og indeholder indtil 85 pCt. Mangan. Til Støbegods anvendes især graat Raajern, da det er tilstrækkelig blødt til, at de støbte Genstande let kan bearbejdes med Staalværktøj. Da man op- rindelig fremstillede Raa- jern, var man egentlig ikke særlig glad for dette Stof, da det ikke lod sig smede og behandle som det Jern, man var vant til, men først maatte under- kastes en særlig Behand- ling; Navnet „Raajern" har det faaet, fordi det kan be- nyttes som Raaprodukt for Fremstilling af de andre Jernsorter. Derimod var Raajern lettere at smelte, og det kunde støbes i Form, hvad man dog ikke var særlig interesseret i. Ganske vist kendte man fra gammel Tid til Metal- støbning, men det var navnlig Bronce, der blev benyttet hertil. Allerede i Aaret 1610 blev der støbt en Jernklokke i Genf, men det var en Undtagelse, at Jern blev anvendt til Støb- ning; først i Slutningen af Hg. 302. Støbegodset pudses af. (Fotografi fra Strømmens Jernstøberi.) det 18de Aarh. begyndte man direkte at benytte Raajern paa denne Maade, og i Nutiden spiller Støbegods en meget stor Rolle. Til Smeltning af Raajernet bruger man en Ovn, der har nogen Lighed med Højovnen, men er meget mindre. Fig. 299 viser en Smelteovn i Virk- somhed. I Forgrunden ligger en stor Dynge af Raajernsbarrer, der ved en Kran hejses op paa den overdækkede Platform i Baggrunden til højre. Den øverste Del af Taarnet til venstre benyttes til Koksbeholder; i den nederste Del af det er der anbragt en Blæsemaskine, som blæser kold Luft ind i Ovnen gennem et Rør, der ses under Platformen. Oppe paa denne er to