ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
Mand i Færd med at fylde Ovnen gennem den firkantede Aabning paa Siden med, Koks, Raajernsbarrer og gammelt Støbejern. Den nederste Del af Ovnen har ind imod Støbesalen en Aabning, der lukkes med en Lerprop. Med pas- sende Mellemrum kan man tappe Jern ud af Ovnen (Fig. 300). Arbejderne staar da parate med Støbeskeerne, som er af Jern og indvendig beklædte med ildfast Ler. Proppen stødes løs, og det hvidglødende, flydende Jern løber ud i den øverste Støbeske; denne fjærnes, og den næste Ske holdes under. Naar alle Skeerne er fyldte, lukkes Aabningen atter med en Lerprop. For- mene dannes af lerholdigt Støbesand, der er saa porøst, at Luften let kan trænge igennem; ved Hjælp af Træ- eller Metalmodeller danner man For- mene i transportable Rammer. I den øverste Halvdel af den lukkede Form er der Huller til at hælde Jernet ned i og andre Huller, som den uddrevne Luft hurtigt kan slippe ud igennem. Naar det er mindre Genstande, der skal støbes, bærer Arbejderne Støbeskeerne hen til Formen og hælder Jernet ned i denne (Fig. 301); ved større Genstande benytter man en Kran til at trans- portere Jernet, eller man anbringer Formen foran Smelteovnen og leder Jernet umiddelbart fra Ovnen gennem en Rende ned i Formen. Støbegodset er ujævnt og maa bagefter afpudses ved Behandling med en Fil (Fig. 302) eller ved Slibning med Slibesten. Smedeligt Jern. Naar Raajernet skal omdannes til smedeligt Jern, gælder det om at bortskaffe en Del af Kulstoffet. I dette Øjemed blev Raa- jernet blandet med Trækul og ophedet ved Blæseluft. Ved Ophedningen med stærk Lufttilførsel bortbrænder Kulstof; Jernets Smeltepunkt kommer til at ligge saa højt, at det kulfattige Jern udskilles i fast Tilstand. Jernstyk- kerne tages ud med en Tang og hamres først svagt for at fjærne Slaggerne, derefter stærkere, saa at det kommer til at danne en fast, sammenhængende Masse. Naar man anvender temmelig rent Raajern og rene Trækul, faar man fortrinligt Smedejern. Dersom man bortbrænder mindre Kul, dannes der Staal. Dette kan ogsaa fremstilles ved at tilføre Smedejernet Kul (Fig. 303). Hertil benyttede man en Ovn A, der var forbundet med Blæsebælgene B. Ovnen fyldtes med Trækul, Smedejern og Slaggestoffer. I den livlige Blæse- vind iltes Jernet til Jernilte, der med Slaggerne danner en flydende Masse. Naar der nu tilsættes Raajern, afgiver dette en Del Kulstof, der forbinder sig med Jerniltets Ilt til Kulilte, og Jernet faar herved et passende Indhold af Kulstof. Det glødende Jern tages ud af Ovnen med en Tang og bearbej- des i Hammerværket £), hvor det befries for Resten af Slaggerne; derefter hærdes det ved Neddypning i Vand. Til at omdanne Raajern kunde man kun bruge Trækul, da Stenkul inde- holder Svovl og derfor giver ubrugeligt Smedejern og Staal; derimod er der intet i Vejen for at ophede Jernet ved Flammerne fra Stenkullene, naar