Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mand i Færd med at fylde Ovnen gennem den firkantede Aabning paa Siden
med, Koks, Raajernsbarrer og gammelt Støbejern. Den nederste Del af Ovnen
har ind imod Støbesalen en Aabning, der lukkes med en Lerprop. Med pas-
sende Mellemrum kan man tappe Jern ud af Ovnen (Fig. 300). Arbejderne
staar da parate med Støbeskeerne, som er af Jern og indvendig beklædte
med ildfast Ler. Proppen stødes løs, og det hvidglødende, flydende Jern løber
ud i den øverste Støbeske; denne fjærnes, og den næste Ske holdes under.
Naar alle Skeerne er fyldte, lukkes Aabningen atter med en Lerprop. For-
mene dannes af lerholdigt Støbesand, der er saa porøst, at Luften let kan
trænge igennem; ved Hjælp af Træ- eller Metalmodeller danner man For-
mene i transportable Rammer. I den øverste Halvdel af den lukkede Form
er der Huller til at hælde Jernet ned i og andre Huller, som den uddrevne
Luft hurtigt kan slippe ud igennem. Naar det er mindre Genstande, der skal
støbes, bærer Arbejderne Støbeskeerne hen til Formen og hælder Jernet ned
i denne (Fig. 301); ved større Genstande benytter man en Kran til at trans-
portere Jernet, eller man anbringer Formen foran Smelteovnen og leder
Jernet umiddelbart fra Ovnen gennem en Rende ned i Formen. Støbegodset
er ujævnt og maa bagefter afpudses ved Behandling med en Fil (Fig. 302)
eller ved Slibning med Slibesten.
Smedeligt Jern. Naar Raajernet skal omdannes til smedeligt Jern,
gælder det om at bortskaffe en Del af Kulstoffet. I dette Øjemed blev Raa-
jernet blandet med Trækul og ophedet ved Blæseluft. Ved Ophedningen
med stærk Lufttilførsel bortbrænder Kulstof; Jernets Smeltepunkt kommer
til at ligge saa højt, at det kulfattige Jern udskilles i fast Tilstand. Jernstyk-
kerne tages ud med en Tang og hamres først svagt for at fjærne Slaggerne,
derefter stærkere, saa at det kommer til at danne en fast, sammenhængende
Masse. Naar man anvender temmelig rent Raajern og rene Trækul, faar man
fortrinligt Smedejern. Dersom man bortbrænder mindre Kul, dannes der
Staal. Dette kan ogsaa fremstilles ved at tilføre Smedejernet Kul (Fig. 303).
Hertil benyttede man en Ovn A, der var forbundet med Blæsebælgene B.
Ovnen fyldtes med Trækul, Smedejern og Slaggestoffer. I den livlige Blæse-
vind iltes Jernet til Jernilte, der med Slaggerne danner en flydende Masse.
Naar der nu tilsættes Raajern, afgiver dette en Del Kulstof, der forbinder
sig med Jerniltets Ilt til Kulilte, og Jernet faar herved et passende Indhold
af Kulstof. Det glødende Jern tages ud af Ovnen med en Tang og bearbej-
des i Hammerværket £), hvor det befries for Resten af Slaggerne; derefter
hærdes det ved Neddypning i Vand.
Til at omdanne Raajern kunde man kun bruge Trækul, da Stenkul inde-
holder Svovl og derfor giver ubrugeligt Smedejern og Staal; derimod er der
intet i Vejen for at ophede Jernet ved Flammerne fra Stenkullene, naar