Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
JERN 429 disse ikke selv kommer i direkte Berøring med Jernet. Dette benyttede Eng- lænderen Cort sig af, da han i Aaret 1784 indførte Puddelovnen, der var i Stand til at levere langt større Mængder af Smedejern, end man kunde fremstille paa den gamle Maade. Puddelovnen bestaar af to Dele, der er ad- skilte ved en Bro af ildfaste Sten; i den ene Del brænder Stenkullene, og i den anden Del, den egentlige Ovn, omdannes Jernet. Det er af stor Be- tydning for Omdannelsen, hvilke Be- standdele der findes i Ovnbunden. Oprindelig blev denne lavet af kisel- rige Stoffer, men fra 1825 af anvender man „basiske" Stoffer*), navnligjern- ilte. Navnet Puddelovn kommer af det engelske „to puddle", der betyder „at røre", idet Omrøringen spiller en stor Rolle ved Jernets Behandling. Endnu i vore Dage anvendes Puddel- ovne (Bilaget, K). Et andet Frem- skridt var, at Vandkraften blev om- byttet med Dampkraft; i Stedet for de gamle Hammerværker faar man Damphammeren (Fig. 2), der kan behandle langt større Jern- og Staal- blokke, og som arbejder med en for- bavsende Nøjagtighed. Den første Damphammer blev opstillet i Creu- sot 1842. Naar Puddelovnen skal anven- des, ophedes den først stærkt, hvor- efter der anbringes indtil 300 Kilo- gram hvidt Raajern i Ovnen, hvis Dør Fig. 303. Fremstilling af Staal i det 16de Aarhundrede. (Stange: Zeltalt. d. Chemie.) lukkes, indtil Jernet er smeltet. Inde i Ovnen paavirkes Jernet af Flammerne fra Ildstedet, og disse indeholder stort Overskud af Luft, saa at der er tilstrækkelig Ilt til, at en Del af Jernet iltes, og Kiselet brænder til Kiselilte. Naar Jernet er smeltet, dækkes det helt af Slaggerne, der beskytter det mod de iltrige Flammer. Ovndøren maa der- for aabnes, og hele Massen gennemrøres godt med Jernstænger, saa at Jernet og Slaggerne blandes. I Overfladen iltes Jern og Mangan, men Jerniltet om- sætter sig med Jernets Kulstof, der brænder til Kulilte. Idet Kulilten trænger *) Basiske Stoffer er i Stand til at binde Syrer; herved förstaas Metalilter eller Karbo- nater, der ved Ophedning afgiver Kultveilte og derfor har samme Virkning som Metalilterne.