Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
430 JERN Fig. 304. Henry Bessemer. (Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) op gennem den flydende Masse, kommer denne i en boblende Bevægelse, og ovenover brænder Kulilten med blaa Flamme. Efterhaanden afgiver Jernet Kulstof; det bliver da mere tykflydende, saa at det vanskeligt kan gennemrøres. Naar Kulilteudviklingen holder op, ligger Jernet som en fast, sejg Masse, der brækkes itu og deles i flere Dele. Hver Del rulles sam- men til en Kugle, der skydes hen foran Broen mellem de to Afdelinger af Ovnen, for at den kan blive stærkere ophedet. Derefter tages Kuglerne ud og bringes hen under Damphammeren, hvor de befries for Slagger og hamres til firkantede Blokke, der i Valseværket valses ud til Skinner. Be- handlingen i Puddelovnen fortrængte næsten helt den ældre Metode til Fremstilling af Smedejern og Staal; denne bruges dog endnu i skovrige, folkefattige Egne, f. Eks. Steiermark, Sverrig. Omkring Midten af forrige Aarh. havde Puddelovnen naaet sit Højdepunkt. Baade Jern og Staal, der frem- stilles i Puddelovnen, danner en tem- melig uensartet Masse, hvorfor navn- lig Staalet ikke egner sig godt til fine Instrumenter. I Aaret 1740 fandt en engelsk Urmager, Hunts mann, paa at forbedre Staalet ved at smelte det i en Digel uden Luftens Adgang. I Begyndelsen blev denne Fremgangsmaade kun anvendt i det smaa; men fra 1811 begyndte Tyskeren Fr. Krupp at fremstille større Mængder af „Støbestaal"; Fremgangsmaaden er kostbar og benyttes derfor kun for Staal, der smelter lettere end Smedejern. Til Smelt- ningen bruges Grafitdigler, der kun kan rumme indtil 50 Kilogram; Diglerne opvarmes i Ovne med Gasfyring og Regenerator (S. 142), der skal kunne rumme en Mængde Digler, idet Støbningen af en enkelt Staalblok maa fort- sættes uafbrudt, og man fremstiller undertiden Staalblokke, der vejer flere Tusind Kilogram. Naar Blokken er støbt, hamres den tæt af Damphammeren. Behandlingen af Raajernet i Puddelovnen var dog alt for langsom for Storbedriften, samtidig med at den stillede store Krav til Arbejdskraft. Me- dens Højovnen naaede til daglig at præstere flere Hundrede Tons Raajern, behøvede en Puddelovn 4 Dage for at fremstille 15 Tons smedeligt Jern. Det blev derfor en hel Revolution i Jernindustrien, da der fremkom en ny Metode til Behandlingen af Raajern, hvorved man blev i Stand til i 20 Mi- nutter at præstere det samme Kvantum Jern, som Puddelovnen krævede 4