Kemien I Menneskets Tjeneste

432 JERN Konverteren, men kan rumme indtil 500 Tons. I disse store Beholdere holder Jernet sig længe flydende, og idet de rystes svagt, foregaar der ke- miske Omsætninger, der navnlig bestaar i, at Raajernet afgiver Svovl, der for- ener sig med det tilstedeværende Mangan til Mangansulfid, som gaar sammen med Slaggerne, og man faar saaledes paa en billig Maade Jernet afsvovlet. Fra Raajernsblanderen føres Jernet ad en lavere liggende Skinnevej hen til Konverteren (Bilaget, L). Dersom Bessemerværket ikke ligger umiddelbart ved Højovnen, maa Raajernet først smeltes i en Smelteovn af lignende Bygning som Støberiernes Ovn (Fig. 307, M). Ovnen har Udløbsaabninger, der er anbragt saaledes, at Jernet kan løbe direkte herfra ned i Kon- verteren. I denne brænder Ki- sel, Mangan og noget Jern først, medens Kulstoffet se- nere iltes til Kulilte; det er navnlig Kiselet, der ved sin Forbrænding til Kiselilte ud- vikler meget stor Varme og derved bevirker en Tempera- turstigning. Den Luft, der blæ- ses ind i Konverteren, afgiver al Ilten, og det er da væsent- lig Kvælstof og Kulilte, der en livlig Bevægelse i den fly- en mægtig Flamme, der i Be- Fig. 307. Konvertere med Smelteovn. gaar bort. Under Iltningen fremkommer der dende Masse, og ud af Konverteren brænder gyndelsen er blaalig og senere hvid. Den kemiske Omsætning kan man følge ved at iagttage Flammen gennem et Spektroskop; naar Omsætningen endnu er livlig, ser man i Spektroskopet flere grønne Linier, der skyldes bræn- dende Mangan; disse Linier forsvinder, naar Omsætningen er forbi. De Me- talilter, der dannes ved Forbrændingen, forbinder sig med den kiselrige Be- klædning til letsmeltelige Silikater, der danner Slagger. Ved passende Be- handling kan man bortbrænde mere eller mindre Kulstof og derved omdanne Raajernet til Staal eller Smedejern. Ved at anvende Bessemers Metode blev man i Stand til at bearbejde store Mængder af Raajern, men det var ikke alle Slags Raajern, der lod sig be- handle paa denne Maade. Dersom Jernet indeholder Fosfor, brænder dette Stof ganske vist til Fosforilte; men Fosforilten kan ikke indgaa nogen kemisk Forbindelse med de kiselrige Slaggestoffer, hvorimod den atter reduceres til Fosfor, der bliver i Jernet. Denne Ulæmpe ved Bessemers Metode blev afhjulpet, da Englænderne Thomas og Gilchrist i 1878 foreslog at anvende „basisk“ Beklædning og Bund. Hertil benyttede de brændt Dolomit, et