Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ÆDLE METALLER
435
Faareskind i de guldførende Floder, og der blev da hængende en Del Guld-
korn i de lange Haar; denne Fremgangsmaade, som endnu anvendes enkelte
Steder i Brasilien, er meget gammel, hvad vi kan slutte af det græske Sagn
om Jason, der drog til Koichis for at hente det „gyldne Skind". Efterhaan-
den som Sandet blev udtomt, fulgte man Floden opad og naaede til de guld-
holdige Bjerge, og man maatte nu til et langt vanskeligere Arbejde, nemlig
at udvinde Guldet ved planmæssig Bjergværksdrift. De gamle Ægyptere
havde allerede for 5000 Aar siden Guldværker i Nubien. Til Arbejdet, som
var meget strængt, benyttede de Forbrydere og Krigsfanger, baade Mænd og
Kvinder, som maatte arbejde Dag og Nat med Lænker om Fødderne. De
haarde Klipper blev først skørnede ved Ophedning; derefter rev man store
Blokke løs med Brækjern, Hammer og Mejsel. De store Stykker knustes
til mindre Stykker, og disse pulveriserede man i Stenmortere med Jern-
stødere. Pulveret blev endelig malet til fint Støv, udvadsket med Vand og
den guldholdige Rest ophedet i smaa Ovne, der var forsynede med Blæse-
bælge. Guldet smeltede da sammen og skulde nu yderligere renses; i dette
Øjemed blev det blandet med Kogsalt og Bly, hvorefter Blandingen blev an-
bragt i en Digel og stærkt ophedet i flere Dage. Blyet iltedes til Blyilte, og
det Sølv, der altid findes sammen med Guldet, omdannedes til Sølvklorid;
dette sidste Stof og Blyiltet dannede med Digelens Ler Slagger, der trak sig
ind i Digelen, og det rene Guld kunde hældes fra.
Ægypterne brugte Guldet til Smykker og til Penge, og Kongerne sam-
lede sig store Guldbunker. Da Perserne erobrede Vestasien og Ægypten, tog
de Guldet fra de besejrede Folk, og den persiske Konges Skatkammer blev
nu Gemmestedet for den kendte Verdens Guld; hertil strømmede det gule
Metal uafladelig fra de forskellige undertvungne Folk, Ægyptere, Fønikere,
Indere o. a. Ved festlige Lejligheder fik Folket Lov til at beundre Guldet,
naar Kongen gav Audiens, siddende paa en Guldtrone og iført Klæder, der
var helt dækkede af Guldstads. Fønikerne, der som Handelsfolk besøgte de
omliggende Lande, fandt guldførende Floder i Sydspanien, hvor de grund-
lagde Kolonier og udvadskede Guldet. Grækerne fik Guld fra Thessalien og
Thrakien; men det var kun lidt Guld, de havde, og det var med udelt Be-
undring, de skuede Perserkongernes uhyre Rigdomme. Da Perserriget blev
erobret af Aleksander, kom Guldet til Grækenland, hvorfra det under Ro-
merherredømmet naaede til Rom. Rygtet om de store Rigdomme i Verdens-
staden lokkede Barbarerne til; paa Folkevandringens Tid splittedes Guld-
dyngen, og en Del af Guldværkerne sygnede hen under de urolige Forhold;
Mellemeuropa og Middelhavslandene begyndte at mangle Guld. I vore Dage,
da Metaludvindingen drives paa kemisk Grundlag, produceres der stadig en
Del Guld i Europa, navnlig i Tyskland og Østrig-Ungarn; men det er kun
en meget ringe Del af den samlede Produktion, der kommer fra Europa.
28*