Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
ÆDLE METALLER 435 Faareskind i de guldførende Floder, og der blev da hængende en Del Guld- korn i de lange Haar; denne Fremgangsmaade, som endnu anvendes enkelte Steder i Brasilien, er meget gammel, hvad vi kan slutte af det græske Sagn om Jason, der drog til Koichis for at hente det „gyldne Skind". Efterhaan- den som Sandet blev udtomt, fulgte man Floden opad og naaede til de guld- holdige Bjerge, og man maatte nu til et langt vanskeligere Arbejde, nemlig at udvinde Guldet ved planmæssig Bjergværksdrift. De gamle Ægyptere havde allerede for 5000 Aar siden Guldværker i Nubien. Til Arbejdet, som var meget strængt, benyttede de Forbrydere og Krigsfanger, baade Mænd og Kvinder, som maatte arbejde Dag og Nat med Lænker om Fødderne. De haarde Klipper blev først skørnede ved Ophedning; derefter rev man store Blokke løs med Brækjern, Hammer og Mejsel. De store Stykker knustes til mindre Stykker, og disse pulveriserede man i Stenmortere med Jern- stødere. Pulveret blev endelig malet til fint Støv, udvadsket med Vand og den guldholdige Rest ophedet i smaa Ovne, der var forsynede med Blæse- bælge. Guldet smeltede da sammen og skulde nu yderligere renses; i dette Øjemed blev det blandet med Kogsalt og Bly, hvorefter Blandingen blev an- bragt i en Digel og stærkt ophedet i flere Dage. Blyet iltedes til Blyilte, og det Sølv, der altid findes sammen med Guldet, omdannedes til Sølvklorid; dette sidste Stof og Blyiltet dannede med Digelens Ler Slagger, der trak sig ind i Digelen, og det rene Guld kunde hældes fra. Ægypterne brugte Guldet til Smykker og til Penge, og Kongerne sam- lede sig store Guldbunker. Da Perserne erobrede Vestasien og Ægypten, tog de Guldet fra de besejrede Folk, og den persiske Konges Skatkammer blev nu Gemmestedet for den kendte Verdens Guld; hertil strømmede det gule Metal uafladelig fra de forskellige undertvungne Folk, Ægyptere, Fønikere, Indere o. a. Ved festlige Lejligheder fik Folket Lov til at beundre Guldet, naar Kongen gav Audiens, siddende paa en Guldtrone og iført Klæder, der var helt dækkede af Guldstads. Fønikerne, der som Handelsfolk besøgte de omliggende Lande, fandt guldførende Floder i Sydspanien, hvor de grund- lagde Kolonier og udvadskede Guldet. Grækerne fik Guld fra Thessalien og Thrakien; men det var kun lidt Guld, de havde, og det var med udelt Be- undring, de skuede Perserkongernes uhyre Rigdomme. Da Perserriget blev erobret af Aleksander, kom Guldet til Grækenland, hvorfra det under Ro- merherredømmet naaede til Rom. Rygtet om de store Rigdomme i Verdens- staden lokkede Barbarerne til; paa Folkevandringens Tid splittedes Guld- dyngen, og en Del af Guldværkerne sygnede hen under de urolige Forhold; Mellemeuropa og Middelhavslandene begyndte at mangle Guld. I vore Dage, da Metaludvindingen drives paa kemisk Grundlag, produceres der stadig en Del Guld i Europa, navnlig i Tyskland og Østrig-Ungarn; men det er kun en meget ringe Del af den samlede Produktion, der kommer fra Europa. 28*