Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
_________________________ ÆDLE METALLER ____________ ______________ _______________________ 436 ___________________ Med Amerikas Opdagelse kom der fra Sydamerika ny Tilførsel af Guld, og i Begyndelsen af forrige Aarhundrede genfandt man i Uralbjergene gamle Guldlejer, der allerede i Oldtiden havde været udnyttede. Fra nu af blev Rusland det vigtigste Guldland. 1848 opdagede man Guld i Kalifornien, 1851 i Australien, og fra disse to Lande kommer der hvert Aar Guldmængder, der langt overgaar, hvad man før kendte; hertil kommer i de senere Aar Syd- afrika, som for Tiden er det Land, der giver mest Guld. Verdens samlede Guldproduktion var i tidligere Tid ringe sammenlignet med den Mængde Guld, som Nutiden frembringer, hvad efterfølgende Tal viser: Aar 1500 ........... 6000 kg Aar 1900 ........... 400000 kg — 1800 ........... 18000 - — 1905 ........... 575000 - — 1850 ........... 125000 - — 1909 ........... 685000 - I 1906 var den samlede Guldproduktion 613 000 Kilogram; de vigtigste Guldlande fremstillede: Sydafrika............. 195 000 kg Forenede Stater....... 145 000 - Australien............. 126000 - Rusland (Asien)....... 34000 - Meksiko............. 25 000 - Kanada.............. 18000 - Forindien............ 17 000 - Kina................... 6800 kg ................... Japan.................... 6 800 - Tyskland............... 4 200 - Østrig-Ungarn.......... 3 800 - Korea.................. 3 800 - Brasilien............... 3 700 - Kolumbia.............. 3 000 - 1909 producerede Sydafrika 245000 kg, Forenede Stater 145 000 kg og Australien 108000 kg. Af Oldtidens Guldlande er det i vore Dage kun Forindien, der endnu har nogen Betydning som Guldland. Det guldrige Spanien fremstiller i de senere Aar knap 10 Kilogram Guld aarlig, og som det er gaaet med Spa- nien, er det gaaet med de andre Lande; Guldlejerne er udtømte. Til Gen- gæld har man fundet nye Guldlejer, samtidig med at Kemien har lært Men- neskene at udnytte de Smuler af Guld, der findes i andre Metallers Malme. Endnu opdager man stadig nye Lejer, indtil hele Jorden er gennemsøgt, og den Tid kommer, da Guldproduktionen maa tage af. Til den Tid har Guldet forhaabentlig fuldført sin Mission for Kulturen. Det straalende smukke, gule Metal blev allerede i Oldtidens Kultursamfund en Værdimaaler, der kunde bruges til at betale en Mand for hans Virksomhed, til at skaffe sig Nødven- dighedsgenstande og Luksus for; Guldet var Rigdommens og Magtens Sym- bol. Oprindelig blev Guldet formet til Barrer af en bestemt Vægt; senere prægede man Mønter, der havde en bestemt Værdi. Fra Ægypten har man