Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
ÆDLE METALLER 437 Guldmønter, som er prægede for halvfjerde Tusind Aar siden, og vi har græske Mønter, der er over halvtredje Tusind Aar gamle. Guldet var efter- tragtet som intet andet Stof. Da Guldproduktionen i Folkevandringstiden gik langt tilbage, og de romerske Gulddynger var spredte for alle Vinde, kom der Fart i Alkymien. Men, selv om Alkymien ikke direkte fremmede Viden- skaben, havde den indirekte stor Be- tydning for Kemien og den kemiske Teknik. Vi skal saaledes kun erindre om, at det var Guldmageren Brand, der opdagede Fosforet og derved gav Eftertidens mere forstaaende Kemi- kere det nødvendige Middel til Frem- stillingen af Tændstikker; Böttcher, der lavede det første europæiske Porcelæn, var ligeledes Guldmager. Selv om de andre Alkymister ikke naaede saa store Resultater, saa ind- samlede de dog under deres Kamp for at faa Guldet i Eje praktiske Re- sultater, der har faaet ikke ringe Be- tydning for Efterslægten i dens Stræ- ben efter at skabe en Kultur paa Grundlag af Herredømmet over Na- turen og dens Kræfter. Alkymien er dog ikke den største Kulturopgave, Guldet har haft. Begæret efter Gul- det drev Folk med større Kultur til barbariske Lande, som de derved inddrog under Kulturen. Vi har saa- ledes set, at allerede i Oldtiden gav Spaniens Guldrigdom Fønikerne An- ledning til at grundlægge Kolonier, Fig. 309. Guldvadskning i det 16de Aarh. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) hvorfra fønikisk Kultur bredte sig til Ibererne. I vore Dage har vi talrige Eksempler paa, at Guldets dragende Magt har formaaet at lægge nyt Land ind under Menneskets Herredømme. I 1848 henlaa Kalifornien ukendt og folketomt i det fjærne Vesten langt fra Verdens Civilisation; Rygtet om Guldet drev en Skare af alskens Folk der- hen, og i Aarenes Løb sejrede de stærke og dygtige Folk over de lovløse Indvandrere; da Guldgravningen blev til planmæssig Bjergværksdrift, fandt Indvandrerne, at Landet havde andre Værdier at byde paa, og nu er Kali- fornien et Land, der ganske vist stadig er et vigtigt Guldland, men det er dets Petroleumskilder og endnu mere dets rige Frugthaver og milevide