Kemien I Menneskets Tjeneste

442 ÆDLE METALLER Overhuden af Oksens Blindtarm. De fineste Guldblade er saa tynde, at der skal lægges 8000 sammen, for at den samlede Tykkelse skal blive 1 Milli- meter. De udskæres i firkantede Stykker, der lægges mellem Bladene i smaa Hefter med meget glat Papir. Affaldet fra Bladguldet benyttes til ægte Guld- bronce. Bladguld anvendes til Bogguld og til Forgyldning. De Genstande, der skal forgyldes, stryges først med Lim og Kridt eller Blyhvidt og Fernis, hvorefter de dækkes med Bladguld. Staal og Jern behandles først med Sal- petersyre; derefter ophedes det, og Guldbladene lægges paa. Forgyldning kan ogsaa foregaa ved Hjælp af den elektriske Strøm eller ved Anvendelse af Guldamalgam. En ikke ringe Anvendelse har Guld i Glas- og Porcelænsmaleriet, til Tandplomber og til Fremstilling af Guldsalte, der anvendes i Fotografien. Platin har større Vægtfylde og er næsten lige saa ædelt som Guld; det paavirkes endogsaa vanskeligere end Guld af Kongevand og Klor, men til Gengæld er det mindre modstandsdygtigt over for andre Kemikalier, f. Eks. koncentreret Svovlsyre (S. 353), Salpeter og Alkalier. Dets Smelte- punkt ligger ved ca. 1800°, og det smelter derfor ikke i Gasblæseflammen saaledes som Jern; kun, naar der blæses ren Ilt ind i en Gas- eller Brint- flamme, bliver Varmegraden høj nok til at smelte Platin. I Modsætning til det pragtfulde Guld er Platinet med sit hvidgraa, blikagtige Udseende ret uanseligt. Medens Guldet muligvis er det ældste Metal, blev Platin først kendt i Aaret 1736, da en spansk General fandt det som hvide Korn i guldførende Sand ved Floden Pinto i Sydamerika. De hvide Korn lod sig polere blanke og holdt sig godt i Luften, hvorfor Generalen i Begyndelsen troede, at det var Sølvkorn; men han kom snart ud af Vildfarelsen, da han opdagede, at de ikke kunde smelte. Han mente da, at Kornene var en ejendommelig me- tallisk Stenart, der ikke lod sig bearbejde. Arbejderne, der før havde truffet Metallet, kaldte det Platina paa Grund af dets Lighed med Sølv, som paa Spansk hedder „plata". Egentlig vidste man ikke, hvad man skulde stille op med det mærkelige Stof; men Regeringen fandt da ud, at det paa Grund af den store Vægtfylde maatte kunne bruges til Forfalskning af Guld, og for at undgaa, at de brave Undersaatter skulde udsættes for en saadan Fristelse, sørgede den for at bortskaffe alt det Platin, den kunde faa fat paa, idet den lod det nedsænke i dybe Floder. Naturligvis lykkedes det ikke den kort- synede Regering at afskaffe Platinet; der kom stadig noget frem, som naaede til forskellige Forskere, der gav sig til at eksperimentere med det. De fandt da, at selv om man ikke kunde smelte det, lod det sig ved Hvidglødhede sammensvejse til større Stykker; efterhaanden lærte man Platinets gode Egenskaber nærmere at kende, og man fandt da ogsaa Anvendelse for det.