Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
ÆDLE METALLER 443 Det blev dog kun en ganske ringe Mængde Platin, man fandt i Syd- amerika; derimod opdagede man 1819 platinførende Sand i Uralbjergene, som endnu er det vigtigste Findested; desuden udvinder man noget Platin paa Borneo og i Nordamerika. I Nutiden produceres der aarlig ca. 6000 Kilogram Platin, hvoraf Rusland leverer over 5000. Ligesom Guldet findes ogsaa Platinet i Flodsand og udvadskes paa lignende Maade ved Hjælp af Vand. Man indvinder herved Raaplatin, der altid indeholder en Del af de Fig. 313. Platinvadskning i Ural. (Rinne: Gesteinskunde.) saakaldte „Platinmetaller«; det er fem Metaller, der alle frembyder en Del Lighedspunkter med Platin; desuden er der i Raaplatinet lidt Guld, Kobber og Jern. Til Rensning koges Raaplatinet med Kongevand i Porcelænsskaale. I Begyndelsen bruger man en temmelig svag Opløsning, der optager Guldet samt de uædle Metaller; derpaa benytter man stærkt Kongevand, hvorved man faar opløst Platin og nogle af Platinmetallerne som Klorider, medens de andre Platinmetaller ikke paavirkes. Til Opløsningen sættes Ammonium- klorid, der forbinder sig med Platinkloridet til uopløseligt Ammoniumpla- tinklorid, men ikke giver Bundfald med de andre Klorider. Ved Glødning af Ammoniumplatinklorid bliver Platin tilbage i Form af et sort Pulver, som man oprindelig sammensvejsede til tæt Metal; nu smelter man Pulveret i Kalkdigler ved Ilt-Brintflammen og støber Platinet til tynde Plader, der enten udvalses til Platinblik eller trækkes til Traade af forskellig Tykkelse.