Kemien I Menneskets Tjeneste

444 ÆDLE METALLER Platin er et Metal, der har meget stor praktisk Betydning, navnlig fordi det har stor Modstandsdygtighed baade over for Kemikalier og over for Var- men. I Kemien anvender man Platin til Smeltedigler, til Inddampningsskaale, til Rør og Traad; i den kemiske Industri bruges det til Kontaktstof (S. 354) og til Destillation af Svovlsyre (S. 353). I Elektroteknikken benytter man Platin som Elektroder og til de korte Traade, der forbinder Glødelampens Glødetraad med Traadene udenfor Glaspæren, da Platin er det eneste Metal, som kan indsmeltes i Glas, fordi det udvider sig ved Opvarmning i samme Forhold som Glas. S. 105 lærte vi, at findelt Platin kunde bevirke en An- tændelse af udstrømmende Brint; samme Virkning har det paa Gas, og man bruger det derfor til Gasselvtændere. I Fotografien bruges Platinklorid til Kopierpapir (S. 381). Endelig anvender Tandlægerne, særlig i Amerika, store Mængder af Platin i Form af Traad, hvormed de fæster kunstige Tænder til den kunstige Gane. Derimod har Platin kun ringe Anvendelse til Smykker, og til Mønter er det kun brugt en ganske kort Tid i Rusland. Den store Anvendelse, Platin efterhaanden har faaet, har sammen med den ringe Pro- duktion bevirket en stærk Stigning i Platinpriserne. I de russiske Mønter er Platin regnet til 55 Øre for 1 Gram; endnu i 1885 kostede det kun 70 Øre; ved Aar 1900 var det steget til 2 Kr., og Prisen er nu ca. 4 Kr., altsaa be- tydelig højere end Guldets. Af Platinmetallerne skal vi kun omtale Iridium, hvoraf der altid findes ganske lidt i Platinredskaber, samt Osmium, der anvendes til Glødetraad i Osramlampen. Sølv. I Modsætning til Guld og Platin, der forekommer i Naturen som frie Metaller, findes Sølv i Regelen i Form af Malme. I fri Tilstand er det sjældent; berømt er i den Henseende Sølvlejerne ved Kongsberg i Norge, som i en Aarrække var anset for de rigeste i Europa, men nu næsten er ud- tømte; her har man fundet Sølvklumper af indtil 500 Kilograms Vægt. Dog er saadant Søly ikke helt rent, men indeholder hyppigt Guld, ofte Kobber og Kviksølv. Åf Malmene er Sølvglans (Sølvsulfid) den bedste, idet den indeholder indtil 87 pCt. Sølv. Forøvrigt forekommer Sølv i flere forskellige Metalsulfider; i Nutiden faar man det meste Sølv af Blyglans (Blysulfid) og af Kobbermalme. Sølv er et Metal, som har været kendt fra meget gammel Tid. Det første Kendskab til Metallet skyldes vel nok, at man har fundet det i fri Tilstand i Forvitringsprodukterne fra sølvholdige Bjerge; Sagnet fortæller saaledes, at i Spanien fandt nogle Hyrder Sølv efter en Skovbrand, hvorved Sølvet i Jorden smeltede og i en glødende Strøm flød ned over Klipperne. Oldtidens Spanien var berømt for sin store Sølvrigdom, der blev udnyttet af Fønikere, Karthagere og Romere, medens Grækerne fik Sølv fra Laurion i